af John Christiansen - d. 22. december 2020
Naturligvis bliver det også en anderledes nytårskoncert, som
vi kommer til at høre fra Wien i år. Italieneren Ricardo Muti dirigerer den for
sjette gang, men for første gang nogensinde bliver den uden publikum. Muti
glæder sig ikke som de tidligere gange: ”En wienervals uden publikum er
vanvid”. Man har før hørt, at verdens tilstand omkring nytåret har haft
indflydelse på musikkens karakter. Vil den få mere af alvorens og frygtens
karakter midt i livsglæden? Wienermusikken har jo i forvejen ved siden af
livsglæden en undertone af livssmerte.
I selve programvalget bliver det ikke anderledes. Det er et
ægte wienerprogram. Tag for eksempel Karl Komzaks “Bad’ner Mädel”, en
valsehyldest til en pige fra forstaden og vinbyen Baden. Wienerne elsker den,
og det gjorde for eksempel også den for længst afdøde store Wagner-dirigent m.m.
Hans Knappertsbusch. Han indspillede den flere gange. Sådan indeholder årets program
flere numre, der giver et ægte indtryk af Wien, men som vi sjældent eller
aldrig hører herhjemme.
Programmet blev sammensat allerede i februar måned af dirigenten
og orkestret, og forarbejdet er så grundigt, at det ikke har kunnet ændres
siden. TV-indslagene med ballet blev lavet, mens vejret var sommerligt. Også
derfor skal vi høre broder Josef Strauss´ polka ”Ohne Sorgen”, selvom titlen er
alt andet end aktuel. Under selve koncerten kan danse-optagelsernes tempi reguleres
løbende.
Vær rolig, Der er også megen herhjemme velkendt musik på
programmet, for eksempel ”Radetzky-marchen og den store vals ”An der schönen,
blauen Donau” (hvem har i øvrigt nogensinde set floden Donau, der smyger sig
syd om Wien, blå netop der?). De står ikke på det officielle program, men er koncertens
traditionelle ekstranumre.
·
Franz von Suppe - "Fatinitza-Marsch"
·
Johann Strauß (Sohn) - "Schallwellen"
(Walzer, op. 148)
·
Johann Strauß (Sohn) - "Niko-Polka"
·
Josef Strauß - "Ohne Sorgen" (Polka schnell,
op. 271)
·
Carl
Zeller - "Grubenlichter" (Walzer)
·
Karl Millöcker - "In Saus und Braus"
(Galopp)
·
Franz von Suppe - "Dichter und Bauer"
(Ouvertüre)
·
Karl
Komzak - "Bad'ner Mad'ln" (Walzer, op. 257)
·
Josef
Strauß - "Margherita-Polka"
·
Johann Strauß (Vater) - "Venetianer-Galopp"
·
Johann Strauß (Sohn) - "Frühlingsstimmen"
(Walzer, op. 410)
·
Johann Strauß (Sohn) - "Im Krapfenwaldl"
(Polka francaise, op. 336)
·
Johann Strauß (Sohn) - "Neue
Melodien-Quadrille"
·
Johann Strauß (Sohn) - "Kaiser-Walzer"
·
Johann Strauß (Sohn) - "Stürmisch in Lieb' und
Tanz" (Polka schnell, op. 393)