af John Christiansen - d. 26. april 2018
Marc Soustrot og Aarhus Symfoniorkester spillede en pragtfuld Brahms som en god reklame for orkestrets Brahms-festival til september. Koncerten gentages fredag
Det var en ægte ”god, gammeldags koncert”, måske lidt for
gammeldags, men alligevel. Det er altid en god optakt til en symfonikoncert at
høre Brahms’ ”Variationer over et tema af Haydn”, og det var det absolut også
med Marc Soustrot og Aarhus Symfoniorkester, som spillede dem med en ro og en
varme og alligevel liv, helt igennem en både slank og veloplagt gengivelse. Spillet
var decideret kammermusikalsk, forstået sådan, at man kunne høre, hvor fint
musikerne lyttede til hinanden styret af Soustrot. Sådan kom der er masse finesser hos Brahms
godt frem.
Men hvorfor ikke kalde stykket for ”Variationer over St.Antoni-koralen”,
som det er mere almindeligt nu? Allerede i begyndelsen af 1900-tallet fandt man
nemlig ud af, at Haydn ikke er komponist til det blæser- divertimento, hvori
den citerede langsomme andensats var, som Brahms skrev sine variationer over i
1873. Man har mere hældt til, at det var Ignaz Pleyel, som var komponisten, men
det ved man heller ikke. Man ved endda ikke, om komponisten af divertimentoet
selv havde komponeret melodien eller han havde hørt den. Man ved ingenting. Men
Brahms gjorde St.Antoni temaet berømt. Den oprindelige udgave var for et lille
kammerorkester, men også Aarhus Symfoniorkester gjorde klart, at versionen med
de mange fine orkestervariationer er den rigeste. Og i dette tilfælde blev
Brahms’ variationer en god reklame for den Brahms-festival, som indleder næste
sæson fra 11. til 22. september, tre kammerkoncerter og tre symfonikoncerter
med alle fire symfonier, den anden klaverkoncert med Rudolf Buchbinder og
violinkoncerten med Baiba Skride.
Griegs klaverkoncert med rytmisk fantasi
For en generation og to tilbage var Griegs klaverkoncert mere
populær herhjemme end nu. Så også koncertens andet værk kunne høres med en vis
nostalgi. Det klassiske musikpublikum hører som bekendt blandt de ældre. Ikke
et dårligt ord om det. Klassisk musik kræver tid og ro, og det får mange først,
når børnene og arbejdet er væk. Griegs a-mol klaverkoncert er jo også dansk
inspireret. Grieg komponerede den i sommermåneder i 1868 i det i hvert fald
dengang idylliske Søllerød nord for København, hvor han og fru Nina tilbragte sommeren af helbredsgrunde, og koncerten betød hans
internationale gennembrud i popularitet og hans danske svigermors anerkendelse
– hvad der så var vigtigst for ham? Man hans tanker var i hjemmet i Bergen mellem
bjerge og folkedansere. Sådan lyder hans musik.
Pianisten var ny for mig, den 38-årige russer Yevgeny Sudbin,
der som 10-årig emigrerede til Berlin med sine forældre, og nu bor i England. Man
mærkede nok russeren i ham, for der var saft og kraft og præcision i hans
anslag, men der var mere end det, for der var en herlig fantasi i hans klangbehandling.
Samarbejdet med Soustrot gjorde også sit til, at det blev en stor fremførelse,
måske lidt paradoksalt sagt så stor, at det ikke kunne skjules, at Griegs
koncert er et stykke fra toppen af romantiske koncerter. Ekstranummeret? Ingen
kendte det undtagen Sudbin. Han kunne godt have åbnet munden.
I 1850 blev Schumann inviteret som chefdirigent til Düsseldorf,
og her blussede hans kærlighed til Rhinen og landskabet omkring floden op. Hans tredje og sidste symfoni kaldes endda
for ”Den rhinske”, men navnet er ikke Schumanns eget, men senere salgssnak. (Den fjerde symfoni var
skrevet før den tredje). Men det er rigtig, at landskabet omkring floden og
selve Rhinen inspirerede ham, gjorde ham glad, og det kunne høres ikke mindst i
ydersatserne i denne relativt meget positive symfoni. Her mærkes intet til den
sindssyge, som snart skulle bryde ud.
Det overraskede mig lidt, at fremførelsen af Schumann ikke stod
mål med den af Brahms, for nok var den også godt gennemarbejdet, men det tysk brusende
og bragende virkede lidt for voldsom. Schumanns sats er nu heller ikke så fin
som Brahms’. Fjerdesatsen var et højdepunkt med basunernes flotte begejstring i
skildringen af den prægtige domkirke i Köln. Opførelsen var absolut ikke dårlig,
men Aarhus Symfoniorkester er med Marc Soustrot kommet op på et så højt niveau,
at man forventer mere end nogensinde før. Men Brahms indfriede alle
forventninger. Koncerten gentages fredag klokken 19.30, og det er som sagt en
ægte god gammeldags koncert. Det mærkedes også på den store tilstrømning af
publikum torsdag.
Billede: Den spændende
pianist Jevgeny Sudbin (Fotograf: Clive Barda)