Livserfaring og en ung smuk klang

Bo Skovhus har i sin internationale karriere altid bevaret en god plads til liedkunsten. Det er ellers blevet sjældnere blandt store sangere. Så meget mere er der grund til at være taknemmelig for det, som vi nu får. Skovhus har igen indspillet Schuberts tre store sangcykler, ”Die schöne Müllerin”, ”Winterreise” og ”Schwanengesang“ (den sidste dog ikke en ægte cyklus), som altid har betydet meget for ham. Den første cd på Capriccio med ”Die schöne Müllerin” er udsendt, og den er overvældende. De to andre er på vej.

Der sker mere her, end at det kan skubbes ind under devisen, at gammel kærlighed ruster ikke. Skovhus synger den ulykkelige møllersvends stille kærlighedssange med en ny indføling og forståelse. Samtidig får vi af Stefan Vlader et enestående smukt og tæt klaverakkompagnement. Mange års samarbejde synes her at kulminere. Jeg kan ikke undgå at blive erindret om Dietrich Fischer-Dieskaus og Gerald Moores indspilning, for det er på det høje plan, vi her befinder os. Dermed er ikke sagt, at Skovhus og Vlader direkte ”ligner” Fischer-Dieskau og Moore, men til fælles har de, at Schubert tolkes med en dyb, nærværende forståelse af Wilhelm Müllers digte, som i sig selv måske ikke er stor poesi, men som sammen med Schuberts enkle, stærke melodiske kraft så smukt fortæller en naiv ungersvends ulykkelige kærlighedshistorie.

Jeg blev under lytningen erindret om et lighedspunkt mellem Fischer-Dieskaus og Skovhus’ karrierer. De udviklede begge på et tidspunkt et stærkere deklamatorisk udtryk, som for dem begge er blevet afløst af mere stille, indadvendte tolkninger. Skovhus er her netop det sidstnævnte sted med meget smukke og tekstnære Schubert-gengivelser båret af så mange nuancer, at Schuberts og Müllers fortælling bliver en ny oplevelse, også selv om man måske har hørt den mange gange. Skovhus (født 1963) lyder yngre, end han er, men han fortolker med den alder, han har fået.

Sanger og pianist fortæller en følsom historie om en forelsket vandringsmand, hvis energi langsomt formindskes og til sidst forsvinder sammen med ham i bækken. ”Wand’rer du müder, du bist zu Haus” (Du trætte vandrer, du er hjemme) hedder det i den 20. og sidste sang. Hvor virkelig er møllerpigen? Efter teksten at dømme et hun et tilfældigt møde. Hun er selv aldrig til stede, men hun fylder stadigt hans vandrer-rygsæk med længslen efter hende.  Gerhard Persché forklarer i sin artikel i pladehæftet møllersvendens kærlighedshistorie eller tragedie nogenlunde sådan, hvis det skulle være med vor tids jargon, at sangene er den ene selfie efter den anden taget på møllersvendens vandring, til slut et dobbelt-selfie sammen med bækken: ”Die Treu ist hier, solst liegen bei mir, bis das Meer will trinken die Bächlein  aus” (Trofastheden er her, du skal ligge hos mig, til havet vil drikke bækken tør).

Det er altid blevet skrevet og sagt, at ordene til Schuberts dybe musik ikke har den store værdi i sig selv. Men når de klinger sammen med denne musik og får en så forstående og smuk gengivelse, er man ikke længere parat til at kunne gentage det udsagn. Så får enkelheden en værdi i sig selv, og man oplever, hvor forunderlig Schubert kan være i et og alt. (Capriccio C5290, dansk distribution: Naxos).   

Klaverfænomenet Sokolov

To år i træk har DGG udsendt en ny cd med live-optagelser med det russiske klaverfænomen Grigorij Sokolov. Nu er en ny og tredje kommet, og den er i modsætning til de to tidligere ikke en soloplade, men indeholder live-optagelser af to klaverkoncerter, den ene med Trevor Pinnock som dirigent af en af Mozarts fineste klaverkoncerter nr. 23 i A-dur, Köchelnummer 488 optaget live under Mozart-dagene i Salzburg i 2005, den anden af Rachmaninovs populære tredje klaverkoncert i d-mol optaget med Yan Pascal Tortelier som dirigent i Royal Albert Hall i 1995. Det kan godt høres, at denne optagelse er ældre, selv om det ikke er afgørende. 

Der er et godt tempo på i begge koncerter, og det kan Sokolov som få andre gennemføre og alligevel holde præcisionen. Det er forrygende og helt i orden i Rachmaninovs koncert med den uimodståelige åbning. Her er vidunderligt indlevede steder, men i Mozart kan nogle tempi være i overkanten. Og dog: Hør den gribende begyndelse af adagioen. Hvis man allerede har DGGs to tidligere udgivelser, vil denne nye cd følge op i samlingen, også fordi den er anderledes – de forrygende tempi og orkesterværkerne. De to klaverkoncerter fylder en cd, men sammen med den får man en film om Sokolov, der dog ikke selv fortæller. DGG 479 7015, cd og en dvd-film ”A conversation that never was”.  

DGGs to tidligere cd’er med Sokolov skal have et repeterende ord med på vejen, fordi de kan anbefales ekstra varmt. Den første byder på en perlende intensiv tolkning af de to Mozart-sonater KV 280 i F-dur og KV 332 optaget på Salzburg-festspillene 2008 foruden Chopins 24 preludier, desuden lidt Scriabin og Bach optaget i Warschawa (DGG 479 4342). Den anden er optaget i 2013 med impromptuer og klaverstykker af Schubert og Beethovens store Hammerklaver-sonate med ekstranumre af Rameau og Brahms. (DGG 479 5426).

Violin på mange måder til hele året  

Jeg var begyndt at holde mig fra Vivaldis ”De fire årstider”, fordi jeg mente at kende dem så godt.  Men så fristede en indspilning med violinisten Daniel Hope og det schweiziske Zürcher Kammerorchester. Hope er altid fyldt med ideer om at finde ny musik og sætte den sammen på overraskende måder, og det sidste gør han igen på sin første indspilning af Vivaldis fire koncerter, ”La primavera”, ”L’estate”, L’autunno” og ”L’inverno”, for at nævne årstiderne på Vivaldis sprog.

 Hope kalder ikke sin cd for ”Four seasons”, men ”For seasons”. Efter Vivaldis årstider går han til over til de 12 måneder. Det var dem, der fristede mig, men man kan først glæde sig over en meget forfriskede gengivelse af Vivaldis årstider. Hvor kommer der da liv i det, når uvejret buldrer frem. Men Hope og co. maler også opstemmende melodiske billeder, når det går mere roligt og smukt til. Daniel Hope kan det hele, også få det til at fryse, når han lader frosten klinge på sin violin.

Anden del af cd’ens 80 minutter bringer vidt forskellig musik, som man ellers aldrig hører eller i hvert fald ikke i disse versioner af for eksempel Tjaikovskijs årstider (juni), Schumanns ”Am leuchtende Sommermorgen” fra ”Dichterliebe” (juli), Bachs ”Bete aber auch dabei” sunget (november) eller Brahms’ ”Guten Abend, gut’ Nacht”, der virker som et aftenligt postsriptum med violin i stedet for sangstemme. Andre komponistnavne er de to samtidige barok-folk Rameau og Johan Melchior Molter over Kurt Weill til mere eller mindre ukendte nutids-komponister. Der er også lidt folk og noget let jazz’et. Daniel Hope har haft travlt med at arrangere for vekslende musiker-kombinationer. I tekstheftet får man besked om musikken, og hvorfor Hope har valgt den. Det er violin på mange måder. En gaveide. (DGG 49 6922).  

Musik til én bestemt ting

Deutsche Grammophon har også udsendt en mig noget mystisk cd i et af de behagelige, tynde plastik-fri omslag. På forsiden af coveret ligger en nøgen person - antagelig en dame - med ryggen til og neden for står at læse navnet josp beving i håndskrift. På bagsiden kan med hjælp af en lup finde ud af, at denne Beving er komponisten til en række klaverværker, som taget under ét er variationer over temaer, som man kan kalde pæne. Deri kan de minde om hinanden. I et lille hæfte får man mere billedkunst og flere ganske små bogstaver, der med den samme lup kan røbe værkernes titler. Her er altså en cd med musik af Josp Beving for dem, som kender ham, og jeg har indtryk af, at han er ret populær i Tyskland. Jeg ved dog ikke rigtigt for hvem denne musik er skrevet til. Den er velegnet til at slappe af med, måske endda til en lille lur. Det er altså positivt ment. Den slags musik har mange af os brug for, men ikke alle den samme musik.  (DGG 479 71511).