I januar opsagde Sven Müller sin stilling som operachef på Den Kongelige Opera. Han var sur over mulighederne. Allerede nu kan teatret præsentere hans afløser til august, John Fulljames, som siden 2011 har været associate direktor på Royal Opera House i London.

Interessant nok har den tidligere og måske sidste kunstneriske operachef på Det Kgl. Teater, Kasper Holten, været ledende operachef for Royal Opera House samtidig med Fulljames´ tilknytning, indtil Holten i sidste måned flyttede hjem til København efter at have sat ”Mestersangerne i Nürnberg” op. Børnene skal gå i dansk skole. Holten er i øjeblikket i gang med at sætte Den jyske Operas kulturhovedstad-forestillling ”Brødre” efter Susanne Bier-film op i Aarhus i august.

Valget af John Fulljames, som på dansk unægtelig opfordrer til (også kærlige) øgenavne, følger måske også den nyere tendens både herhjemme og i udlandet, at kulturchefer hovedsageligt ikke vælges efter kunstnerisk navn og ydelse, men efter forhåbningerne til deres evne til at kunne holde budgettet nede. Men kun måske, for det magre indtryk, som man får af Det Kgl. Teaters egen beskrivelse af den kommende operachef, peger i retningen, at man har valgt ham på grund af hans administrative evner, men det kan kun være den halve sandhed, for han har andet at byde på.

Et spændende valg

Fulljames var fra 1997 til 2011 chef for en mindre opera i London, The Opera Group, som nu hedder Mahogany Opera Group opkaldt efter dens største succes, Brechts og Weills opera ”Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny”. Fulljames satte den i scene med en bemærkelsesværdig succes. Det var også hans opsætning af ”American Lulu”, som i tilgift blev opført på festspillene i Bregenz.

Hans værkliste som instruktør på flere scener indeholder usædvanligt mange nyere og helt nye operaer i en spændende blanding. Mozart, Janacek, Hindemith, Puccini vekslende med nulevende komponister og Kurt Weills musical ”Street Scene” på Young Vic, som vandt en pris som bedste musical. 

Fulljames’ fortid skaber altså alligevel forventninger. Det Kgl. Teaters bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen (journalistik kan føre til meget) udtrykker det sådan: ”Han tænker på meget spændende vis opera som kunstart ind i en moderne kontekst, hvor den ikke alene skal tilfredsstille et kritisk og loyalt operapublikum med smag for mere og store kunstneriske oplevelser, men han tænker også i at nå ud til nye målgrupper via nye ideer og en stærk passion for at vise, hvad opera kan levere”.   

Måske var Holten alligevel ikke den sidste kunstneriske operachef? Eller vil også John Fulljames få for meget at kæmpe imod?

Skvalder om primadonna-ledelse

En interessant artikel i Jyllands-Posten den 10. april fortæller, at ”Aarhus Kommune vil fastholde et stort focus på kulturen efter året som europæisk kulturhovedstad”. Men historien fortæller ikke noget om, at Aarhus vil satse på kulturen med flere penge eller en forøget indsats. Måske tværtimod?

Planen er, at Aarhus Kommune har medvirket i etableringen af en diplomuddannelse i kulturledelse. Foreløbig arbejder kommunen sammen med kulturinstitutioner som kunstmuseet Aros, Det jyske Musikkonservatorium, Horsens Ny Teater og Limfjordsteatret herom. Den skal foregå i kulturinstitutionen Fængslet i Horsens.

Aarhus-borgmesteren Jacob Bundgaard mener, at man som leder på kulturområdet "skal kunne håndtere, at en væsentlig del af opgaven er at sætte noget retning på nogle lidt kaotiske, kreative processer med nogle meget frit flyvende og frit tænkende mennesker”.

”Der er tale om mere eller mindre anarkistisk tænkende mennesker. Hvad kalder man det? Primadonnaledelse? Man er drevet af et brændende ønske om at skabe noget af høj kvalitet, og når målet er nået, så kigger man på, om pengene fulgte med, om organisationen var med, om man passede på medarbejderne og sørgede for talentudvikling. Det er måske lidt karikeret, men der er nok noget om, at når man er drevet af passionen for noget, så kan de andre ting godt falde i baggrunden”.

Er det virkelig Aarhus-borgmesterens mening om de ledere, som har gjort byens kulturliv rigere – måske endda i kamp mod bystyret? Må vi ikke have lov at at kalde det ordskvalder?

Naturligvis er der ved at ske en ændring overalt både herhjemme og i udlandet i retning mod, at kulturledere i endnu højere grad skal kunne forvalte økonomien sammen med de kunstneriske ideer. Det er rigtigt, at der – som altid – er brug for nye ideer og for at indrette sig på en ny måde også i de lokale kulturmiljøer. Men det, som sker, og som Jacob Bundsgaard vel også kan se sker i Aarhus, er, at kvaliteten af en værdifuld del af kulturlivet negligeres og ofte endda i en slags foragt. .

Måske lidt muntert

Lidt anderledes, måske endda muntert. Som tidligere fortalt har en af verdens største og bedste operascener, Staatsoper Wien, helt i overensstemmelse med tidens tendens valgt en kommende operachef, som aldrig har beskæftiget sig med opera. . Men han har i sin blandede karriere vist sig at være en dygtig sælger. Wieneroperaen har ganske vist i forvejen verdens flotteste belægningsprocent på rundt regnet 99 procent.

Nu viser det sig, at den doktordisputats, som den kommende operachef engang skrev, viser sig at være delvist skrevet af efter en anden. Nu sukker man i Østrig. Havde kulturministeren blot valgt en dirigent som kunstnerisk operachef. De skriver nemlig ikke doktordisputatser, men bliver udnævnt til æresdoktorer, og det gør det hele lettere.   

Påskedagenes operafornøjelser                                                  

Mange danskere har mulighed for på tyske tv-stationer at følge store koncerter og operaforestillinger på påskefestivalerne i Salzburg og i Baden-Baden. 3sat tv transmitterer fra Salzburg. Man kan således finde stationen til en ekstrabetaling på 10 kr. om måneden hos udbyderen Sofa. Arte, som transmitterer fra Baden-Baden, er mere almindelig herhjemme.

For netop 50 år siden tog Herbert von Karajan sine Berliner Philharmoniker til Salzburg for at holde en egen påskefestival for første gang. Karajan ville vise sit orkester årligt i Mozarts fødeby, og han ville spille Wagners operaer, som hans berliner-orkester, som jo ikke holdt til i nogen opera, ellers aldrig havde lejlighed til. I Salzburg skulle det vel at mærke ske scenisk i det nye store festspilhus, og Herbert von Karajan skule selv sætte i scene foruden at dirigere. Han skabte sig aldrig et stort navn som instruktør, men han gik heller aldrig galt i byen. Han benyttede sig næsten altid af Günther Scheider-Siemssens virkelig flotte og imposante sceneopbygninger.

Det blev en fast tradition, og i år fejrer påskefestspilene i Salzburg altså 50 års jubilæum. Nu er det blot ikke længere med Berliner Philharmoniker, men med det det lige så prægtige Sächsische Staatskapelle fra Dresden under ChristianThielemann, som på flere punkter er den Generalmusikdirektor-type i dag, som stærkest kan minde om Karajan, og som overtog ledelsen i 2013.

Berlinerne er blevet faste i festspilbyen Baden-Baden, hvor de har mulighed for at opføre et langt bredere festspilprogram, der foruden den årlige operaopførelse indeholder mere usædvanlige koncertprogrammer og kammermusik. Der er dejligt i Baden-Baden, og hvis man vil have en påske med megen stor musik, er det stedet.

De aktuelle muligheder

Her er lidt om de aktuelle muligheder. Salzburg fejrer 50-års jubilæet. Påskelørdag kl. 20.15 kan man på 3sat se og høre Wagners ”Valkyrien, som den så ud for 50 år siden. Schneider-Siemsens imponerende scenografi er genopbygget, men den spændende, undertiden farlige Vera Nemirova fylder den ud med sine egne ideer og personinstruktion. Christian Thielemann dirigerer naturligvis, så en storslået opførelse er garanteret. Peter Seiffert og Anja Harteros synger Siegmund og Sieglinde. Georg Zeppenfeld, som alle bas-venner kan glæde sig til, synger Hunding.  Vitalij Kowaljow er Wotan, Anja Kampe Brünnhilde og Christa Mayer Fricka. Det er en meget stærk Wagner-besætning.

Påskesøndag formiddag kl.9.30 kan man på 3sat se og høre Mascagnis ”Cavalleria rusticana”, sidste års påskeforestilling i Salzburg. Philipp Stölzl har sat i scene, og Christian Thielemann dirigerer. Navnet for de fleste er Jonas Kaufmmann som Turiddu, mens Ljudyla Monastyrska synger Santuzza. Den store Ambrosio Maestri er rivalen Alfio, en prægtig sanger.

Påskesøndag kl. 17.35 bringer Arte en koncert med  den pragtfulde violinist Lisa Batiashvili. Simion Rattle dirigerer desuden sine berlinere i Dvorak og Bartók.

2. påskedag kl. 20.15 bringer Arte fra Baden-Baden Puccinis ”Tosca”.  Simon Rattle dirigerer den for første gang i sit liv, men han glæder sig umådeligt, siger han. The Mets Kristina Opulais bliver Tosca, Marcelo Alvarez synger Cavaradossi, og russeren Jebenij Nikitin Scarpia. Han var for få år siden udset til at synge Hollænderen i Bayreuth, men så dukkede et billede af ham som ung rocksanger med bar overkrop op i en avis, og har anede man mellem hans tatoveringer det gamle svastika- tegn, som nazisterne overtog. Nikitin anede intet om nazismen. I Bayreuth turde man ikke lade ham synge.

Så lidt for et – måske - andet musikpublikum. Der er operetteformiddag lørdag på 3sat, kl.9.50 et portræt af Emmeich Kalman , kl.10.35 en film om den uforglemmelige operettesangerinde m.m. Marika Rökk, og kl. 10. 55 Kalmans ”Czardasfyrstinden”, den berømte spillefilm fra 1951 netop med Marika Rökk i titelpartiet.

Billede: Simon Rattle dirigerer for første gang Puccinis ”Tosca”. Hør og se det på Arte.