af John Christiansen - d. 3. marts 2017
Den jyske Opera festligholder jubilæet med at sende et operashow på turné landet rundt. Se hvor, hvornår og hvordan og læs om baggrunden plus anekdoter og personlige erindringer
Ovre i højre side ses en reklame for Den jyske
Operas 70-års jubilæumskoncerter. Tryk på den, og der åbnes for megen læsning: Opførelsernes datoer, spillesteder, medvirkende og det nøjagtige koncertprogram, som vil
blive givet scenisk. Koncerterne begynder naturligvis med uddrag fra Webers
”Jægerbruden”, som Den jyske Operas åbnede med den 17. marts 1947.
Afgørende pionerer
Initiativtagerne til DJO var – her nævnt som en broget flok -
Aarhus By-Orkester og dets berømte dirigent Thomas Jensen, som ikke var glad
for de vilkår, som byen Aarhus gav sit orkester, men det er jo en gammel
historie med repetitioner. Videre professor Gustav Albeck og orkestrets kaptajn
Mourier og så de to, der aktivt skulle virke og styre de første mange år: Dirigenten
Gerhard Schepelern, som stod i spidsen for ”Jægerbruden” og mange forestillinger
derefter, og naturligvis den med rette legendariske instruktør og buffosanger Holger
Boland. Ja, det er historie, men den må ikke glemmes. Det orkester og den
opera, som vi har i dag, ville ikke være det samme uden disse pionerer.
De første år lejede Den Jyske Opera, som blev konstitueret i
1948, sig ind i Aarhus Teater på de samme vilkår, som diverse gæstespil fra
hovedstaden betalte. Orkestrets chef Thomas Jensen havde bedt dets sekretær,
Gustav Albeck om i et avisinterview at lufte tanken om ”enkelte Mozart-operaer på Aarhus Teater”. Samme dag havde Albeck teatrets
direktør i telefonen: ”Den journalist De
talte med, må da være idiot. De kender da så meget til Aarhus Teater og dets
publikum, at De må vide, at tanken om at lave operaer her er umulig, dødfødt.
Det kan De da aldrig have foreslået”.
Gustav Albeck skrev i sin bog ”Opera i Aarhus”: ”Der var dog
næppe tvivl om, hvem Erik Henning-Jensen mente var idiot – men det skal være
ham tilgivet. Ligeledes, at han dømte fuldstændig fejl med hensyn til at
arrangere operaer på Aarhus Teater. Hans skepsis vendtes til vild begejstring under
den strålende premiere på ”Barberen i Sevilla” (1948). ”Den er jo bedre end en operette”, udbrød han”.
Masser af Mozart
Angående Mozart, som naturligvis står på festkoncerternes program. Hans store operaer er set og hørt flere
gange, ”Bortførelsen fra seraillet” to gange. ”Cosi fan tutte” tre gange,
senest i 2015, da vi publikummer skulle vælge mellem to sceniske udgaver, en
klassisk og en moderne. ”Desværre” varede det nogle aftener, inden den moderne version kunne tages frem.
”Figaros bryllup” og ”Don Giovanni” er begge taget op hele
fem gange og ”Tryllefløjten” også fem gange, hvoraf i 2002 som børneopera. En
virkelig bedrift var, da DJO i 2010 sendte ”Idomeneo” på turné. På
jubilæumsturnéen hører vi den store korscene, da alle er bestyrtede over at høre om Idomeneos løfte om at måtte ofre sin
søn Idamante.
Koret gennem tiderne
Den jyske Operas Kor er godt med på denne jubilæumskoncert.
Herrerne forlader endda damerne i ”Jægerkoret”, og pigerne er alene i
”Brudepigernes kor” fra "Jægerbruden". Vi får også det ovenud populære hebræerkor ”Va pensiero”
fra Verdis ”Nabucco”, selvom DJO aldrig har opført operaen, men korsatsen er opført på mange af korets koncerter. I dag er koret professionelt og har efter sin størrelse en virkelig
professionel kvalitet både sangligt og skuespilmæssigt. Derfor dækker kormedlemmerne
nu også mange solistroller.
Men den første halve snes år var en idealistisk pionertid. Gagen
pr. forestilling var til premiereforestillingen i 1947 ”ingen skejser, kun en
enkelt bajser”, som der stod i en korists festsang, derefter 10 kr. pr. forestilling,
som, hvis jeg husker ret, var steget til 25 kr. midt i 1950’erne. Da sang koristerne
stadig udelukkende med for oplevelsens skyld. Sceneprøverne måtte finde sted om
natten, når teatret havde lukket ned. Først i 1966 tænkte DJOs ledelse på, at
der skulle etableres et rigtigt professionelt kor. Endnu mange år gik, inden
den nuværende ordning med fast ansatte korister kunne gennemføres.
En kandidat fra en af de første årlige optagelsesprøver skal
erindres. En stout landmand fra Djursland havde en flot basstemme, som han
havde valgt at præsentere med Agathes sarte bøn fra ”Jægerbruden”. Hans stemme
kunne have pyntet på koret, men dommerkomiteen kunne ikke få over sig at
engagere en bas, som kunne vælge at synge en poetisk sopranarie.
Hvad jeg selv lærte
Som senere musikanmelder på Jyllands-Posten var jeg glad
for, hvad jeg lærte som ”fyld” på en række forestillinger. Man ”oplever” ikke
den samme forestilling ens, hvis man er med på scenen, og hvis man oplever den
fra tilskuerpladserne. Man kan på prøverne føle og lære, hvad instruktørens
hensigt og mening er, men det kommer desværre ikke altid frem for tilskuerne med de friske øjne og ører.
Men det er noget for sig at være med også som en enkelt lille brik og
opleve store kunstnere på et nært arbejdsforhold. Der var Frans Andersson som
en farlig Caspar i ”Jægerbruden” i 1958. Han var tung at være med til at bære ud
som død. I denne scene skete det en aften, at nogen skabte noget sjovt, som
aldeles ikke måtte ske. Det er umådeligt vanskeligt at bevare en trist mine,
når man er ved at flække af grin indeni. Vi fik et par velfortjente reprimander
den aften. Året før var der en stor opførelse af Mozarts ”Don Giovanni” med Kim
Borg i titelpartiet. Der var kun råd til syv opførelser mod de dengang ellers altid
ti, men hver eneste aften stod jeg ude i kulissen og lyttede til Borgs
fantastiske præstation.
I samme år 1957 opførte DJO ”Carmen” for anden gang. Det var
i en dramatisk tid, da Aarhus igen havde forsøgt at slå sit orkester ned med
det resultat, at Thomas Jensen endelig forlod Aarhus. Anden kapelmesteren, den
norske Per Dreier dirigerede sin første opera, og det var udmærket, men man var
sent på den, og det var i den 11te time, at operaen fik samlet den hele
sangerbesætning. Tillad mig at fortælle om mit eget mest dramatiske øjeblik på
en scene. Vi soldater skulle holde styr på de smarte cigaretpiger, som aften
efter aften kæmpede mere og mere indædt imod at lade sig sætte på plads. Måske var
deres kamp mod os drenge blevet for meget alvor eller for meget sjov for dem, for
pludselig var vi soldater, der ifølge Bizets handling skulle være de stærkeste,
på et meget hængende hår nær ved at være smidt ud over scenekanten mod orkestergraven.
Jubilæumsforestillingen
Den jyske Opera har opført mange store og spændende operaer,
men denne erindringsmosaik kan ikke blive noget nær DJOs historie. Men det er
påfaldende, at DJO allerede i sit første dusin år spillede værker som Verdis ”Otello”
og Kurt Weills ”Mahagonny”, og at Janaceks ”Jenufa” blev opført allerede i 1965
for at blive genoptaget under den nordirske operachef Annilese Miskimmon, som igen
skabte et interessant repertoire inden sin nylige overtagelse af operaen i
Oslo. Jubilæumsarrangementet har også uddrag fra den kommende augusts Susanne Bier-opera ”Brødre”.
Der er premiere på jubilæumsforestillingen lørdag den 4.
marts i KulturCenter Limfjord i Skive. Den spilles derpå i alt 12 steder landet over.
Alle data ses ved at trykke på 70 års annoncen ovre til højre. Eva-Marie Melbye
sætter i scene i Marcus Olsons scenografi og kostumer, mens Tobias
Ringborg og Tercwyn Evans skiftes til at dirigere.
Sopranen Inger Dam-Jensen synger Donna Anna fra ”Don
Giovanni”, Violetta fra ”La traviata”, ”0 Vilja” fra ”Den glade enke” (I 30 år
havde Den jyske Opera pligt til at opføre en operette hver sæson – nu er der desværre
ingen) og med Magnus Vigilius en duet fra ”Maskarade”. Han synger også Rane i
”Drot og marsk” og Max i ”Jægerbruden”. Den jyske Operas store tid som international Wagner-scene under Francesco Cristofóli mindes
med Valkyrieridtet og ”Winterstürme” fra ”Valkyrien med Magnus Vigilius og Hollænderens
store monolog med barytonen Lars Møller. Han begyndte karrieren i det berømte
Herning Drengekor under Mads Bille og Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus, men han har nu i en årrække haft en international
karriere ikke mindst som fast ansat i Mannheim. Han synger her også Don Juans
såkaldte champagnearie og fader Germont i ”La traviata”.
God fornøjelse. Jeg tilsigter at skrive om opførelsen i
Musikhuset Aarhus torsdag den 9. september. Orkestret her er Aalborg
Symfoniorkester. Anderledes kunne spillelisten i kulturhovedstadsåret næppe
være gået op, for på samme tidspunkt har Aarhus Symfoniorkester koncert i
Symfonisk Sal næsten dør ved dør i samme hus. Det er i hvert fald enestående - ærgerligt.
Billede fra forestilllingen:
Lars Møller og Den jyske Operas Kor. Foto: Kåre Viemose