6 stjerner af 6: Det sker ikke hver dag, at det britiske pladeselskab Decca sender sit optagerhold til Jylland – eller et lignende sted. Da den sydafrikanske sopran Pumeza Matshikiza skulle indspille sin anden cd efter pladedebut’en ”Voice of Hope”, som blev optaget i Liverpool og på hendes faste operascene i Stuttgart, valgte hun selv Aarhus Symfoniorkester dirigeret af Tobias Ringborg. Med dem havde hun i august 2014 haft sin første koncert i Danmark, som blev en oplevelse for publikum. Tilsyneladende altså også for Pumeza.

Mens ”Voice of Hope” var en blanding af internationale og sydafrikanske sange, består den nye cd hovedsagelig af operaarier fra det nu større repertoire, som hun har samlet sig på Statsoperaen i Stuttgart og verden over. I onsdag lancerede Decca så den nye cd på en koncert med symfoniorkestret og Ringborg i Symfonisk Sal i Aarhus. Om få dage præsenteres den tilsvarende i Paris.   

Gennemført pragtfuldt

Det er en pragtfuld cd. Programmet fremstår som en enhed i langt højere grad end på ”Voice of hope”, selv om det også er alsidigt. Noget ret enestående er, at hvert enkelt nummer virker som en naturlig fortsættelse af det foregående. Det finder man ellers sjældent på et såkaldt lagkageprogram, hvor der veksles rask væk mellem komponister og emner. (Nogen tilsvarende kan ikke siges om koncertprogrammet påpræsentationskoncerten i Aarhus, hvor der også var indlagt orkestermusik) 

Programmet deler sig sammensmeltende i tre grupper. Den første er med operaarier fra overgangen fra 1800-tallet til 1900-tallet: Tre gange Puccini (fra 1893), Catalani (1892), Dvorak (1901) og Ravel (1911). Dernæst følger en gruppe sange, Yradiers populære ”La Paloma”, som er en habanera, men også en anden derimod sjældent hørt habanera af Montsalvatge,som skaber godt humør. Videre stemningsrige sange af Tosti, Fauré og Reynaldo Hahn med en arie fyldt med legato skønhed af Giuseppe Sarti (1729-1802) som en naturlig overgang tilbage til operakomponisterne Mozart, Gluck og Purcell. De musikalske karakterer skifter, men hele tiden så begavet logisk, at man fortsat føler sig inde i en naturlig sammenhæng.

Derfor Musikhuset Aarhus

Pumeza indleder med Mimis svar på Rodolfos kolde håndspålæggelse i ”La Bohème”. Den smukt klingende sopranstemme er blevet endnu mere rund og fyldig siden hendes forrige cd. Dengang sang hun Musettas valserie fra Puccinis opera, nu den mere ”modne” Mimi. Igen er der denne dejlige åbne klang med et tilpas islæt af mørkhed. Decca har optaget den perfekt i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Man forstår, hvorfor Pumeza har valgt salen. Det fornemmes, hvordan hun hører sig selv her og ideelt udnytter de ideelle betingelser til at folde stemmens muligheder og nuancer ud.

Det udnytter hun også i en mere dramatisk retning i Alfredo Catalanis ”La Wally”. Pigen Wally må ikke få den mand, hun ønsker, og vælger at leve ensom oppe i bjergene i Tyrol. Pumeza synger Wallys afskedssang, før hun drager op til den ensomme hytte. ”Ebben, ne andro lontana” (Jeg vil drage alene langt bort). Hun gør det i den fornemme gribende stil, som den store italienske diva Renata Tebaldi gjorde det. Interessant nok komponerede Catalani først arien til en anden tekst af Jules Verne med titlen ”Chanson grönlandaise”. Ensomheden i den store natur er fælles. Operaen, som ender tragisk med Wallys død i en snelavine, har altid været på min ønskeseddel for opførelser herhjemme. Hvis Annilese Miskimmon var blevet længere som chef på Den jyske Opera, havde hun måske nået at få den med.

Melankolien i stemmeklangen

Akkurat som Mimi er også den stille Liú i ”Turandot” blevet en yndlingsrolle for Pumeza, som fortæller, at hun føler sig den personligt nær. Hendes klang har i sig også melankolien, som er en væsentlig del af Puccinis musik ikke mindst som den stakkels Søster Angelicas. Noget af det fine er hendes beherskelse af melankolien, som hos hende aldrig blive melankolsk teatersmerte. Så dukker Dvoraks ”Rusalka” op med ”Sangen til månen”, og igen hører man Pumezas tætte indlevelse i hver enkelt figur, som hun lægger stemme til. Pumeza? Ja, undskyld, men man føler det naturligt at være på fornavn med hende. Så meget mere, som der i navnet Pumeza gemmer sig et verbum med betydningen ”opfylde”. På denne nye cd får man opfyldningen af håbet, af alt det mere, som blev lovet i ”Voice of Hope”.

Overgangen fra den melankolske opera til rækken af kunstsange blødes også op, her af den kvindelige hovedperson Conception, urmagerens utro kone i Ravels komiske ægteskabsdrama ”L’heure espagnole”. Her får Pumeza Matshikiza den erotiske karakter frem. Den er der igen, men på en anderledes inderlig, lidt vemodig måde hos Mozarts Susanna i ”Deh vieni” (Kom, tøv ikke, du skønne glæde, kom hvor kærligheden kalder dig til at nyde den). Pumeza hørte den tidligt i radioen med Edith Mathis og blev dybt bevæget. Dengang viste hun ikke, at den var fra en opera, ”Figaros bryllup”. Hun viste ikke engang, hvad opera var. En bedre, smukkere og stateligere afslutning end Purcells og Didos klagesang ” When I am laid in earth” kan ikke tænkes. Det er forrygende, hvad en pige, som er vokset i fattigdom i Sydafrika uden kendskab til vestlig klassisk musik, her er nået frem til.       

Følsom og sikker orkesterbaggrund

Den svenske dirigent Tobias Ringborg og Aarhus Symfoniorkester følger Pumeza Matshikiza følsomt og sikkert. Pumeza og musikere synes at forstå hinanden tæt. Og symfoniorkestret har endnu musikere lige nok til i dette repertoire at klinge, som det skal. Men jeg ville  gerne have haft, at Deccas teknikere havde ladet orkestret være mere fremme. Der er så mange specielle instrumentale detaljer i orkesterdelen, som jeg ved, og som man da også aner, at orkestret mestrer. Men Aarhus Symfoniorkester klinger godt og danner en forstående ideel orkesterpartner for Pumeza Matshikizas vokalpræstationer. Og hendes sopran sidder lige i øret.

Nå ja, så kunne Decca godt have fortalt, hvem Aarhus Symfoniorkester er. Men den slags oplysninger har Decca ofte været karrig med.   

Sagt på en anden måde: Pumezas Aarhus-cd ”Arias” må være den ideelle værtindegave (til værtinder af begge køn). Den kan vel også indgå som byens gave til gæster? 

”Arias”, Pumeza Matshikitza, Aarhus Symfoniorkester, dirigent Tobias Ringborg. Decca cd 478 8964. Seks stjerner.  Beklager: CD'en UDGIVES FØRST DEN 6: MAJ, så jeg burde ikke have anmeldt den nu, men jeg kunne ikke forestille mig, at Decca afholder præsentationskoncerter af den mere end en måned før den udsendes. .Koncerten i Aarhus var en gestus mod Aarhus Symfoni Orkester.  

Læs også det mere triste modstykke  ”Chefen går, en cd består”.