af John Christiansen - d. 28. maj 2015
Wiener Philharmonikerne kommer nu til Danmark og spiller i Aalborg, Odense og København. Orkestret spiller endda Carl Nielsen. Er det verdens bedste orkester, som vi skal glæde os til?
Er Wiener Philharmoniker verdens bedste orkester?
Spørgsmålet er forkert stillet. At spille klassisk musik er ikke en konkurrence
om at være verdens bedste. Alligevel diskuteres det gang på gang, hvilket
orkester der kan kalde sig det. I den diskussion har filharmonikerne fra Berlin
og kollegaerne fra filharmonikerne i Wien altid været i forgrunden. Og
naturligvis skal man ikke fortælle i Berlin, at Wiener Philharmoniker klinger
smukkere, som man i Wien ikke skal antyde, at Berliner Philharmoniker spiller
bedre end Donau-stadens filharmonikere. De to store orkestre, som her er kaldet,
hvad de hedder, har altid skelet til hinanden med ørerne.
Så skal det huskes, at et helt tredje orkester, Koninklijk Concertgebouworkest
fra Amsterdam for få år siden løb med
titlen, da en stor gruppe internationale musikanmeldere blev spurgt og valgte
det hollandske toporkester, måske fordi det både er et fremragende orkester og fordi
det næsten kamæleonagtigt under forskellige dirigenter kan skifte stil og
klang. Det kan alt, mens wienerne holder fast i en egen, meget personlig klang.
Gode orkestre har jo en sjæl, en speciel klang. Næsten alle
musikerne i Wien har fået deres uddannelse i Wien hos filharmonikere. Der er
mange professorer i det orkester. Den eneste dansker og en af de relativt få
udlændinge i orkestret har været cellisten Jørgen Fog, men også han har fået sin
uddannelse i Wien under en filharmoniker. Nu er han gået på pension, han er ”im
Ruhestand”, men han hentes på trods af dette tyske udtryk stadig ind for at
assistere.
I anseelse og i almindelig kendskab har wienerne fået et
naturligt forspring i folks bevidsthed verden over takket være den uhørte
reklame med den årlige nytårskoncert med wienermusik i tv nytårsmorgen. Den
sendes endda fra den danske arkitekt Theophil Hansens skønne Musikverein i
Wien. Det er nu ikke blot derfor, at vi
vist godt kan blive enige om, at det er verdens bedste orkester, som gæster
Danmark.
En speciel struktur
Wiener Philharmoniker er i sin struktur anderledes end
næsten alle andre orkestre. Det begyndte den 28 marts 1842, da Otto Nicolai,
komponist til operaen ”De lystige koner i Windsor”, dirigerede en koncert med
”det samtlige orkesterpersonale fra det kongelige og kejserlige (k&k)
operaorkester”. Orkestret er kunstnerisk, organisatorisk og økonomisk sig selv.
Alle afgørelser træffes på demokratisk vis af orkestrets aktive medlemmer, og
de føres ud i livet af 12 udvalgte filharmonikere. En chefdirigent har det ikke
haft siden 1930’erne.
Kun medlemmer af operaorkestret i Wiener Staatsoper
(tidligere Hofoper) kan være medlemmer af Wiener Philharmoniker. Kun en snes af
operamusikerne er ikke blevet filharmonikere. Vejen er lang. Først skal man
spille sig ind i operaorkestret. Efter et par års engagement kan musikeren få
en opfordring til at gå til optagelsesprøve, hvor alle filharmonikerne lytter
og stemmer demokratisk.
Orkestret fungerer med så små økonomiske tilskud, at disse
må kaldes symbolske. Men orkestret tjener virkelig godt på nytårskoncerterne (pladesalg, transmissioner, dyre
billetpriser). Orkestret giver ikke så mange koncerter som kollegaerne i
Berlin, men det har haft sans for at kombinere koncerter og pladeindspilninger.
Kvinderne er på vej
Så er der problemet med de få kvindelige musikere. En
harpenistinde havde spillet med orkestret i mange år, men ellers var det først
i 1998, at der blev åbnet for kvindelige musikere. I årene før havde der været
en del ballade derom, og filharmonikerne blev kaldt mandschauvinister. En
gæsteturné i USA var på nippet til at blive aflyst, fordi en kvindebevægelse
ville omringe Carnegie Hall i New York, så folk ikke kunne komme ind og høre
dette skrækkelige mandsorkester. Hjemme i Østrig begyndte nogle politikere at
tale om, at man ikke skulle støtte orkestret, inden de lidt røde i hovederne
fandt ud af, at det også økonomisk klarede sig selv.
I dag er der omkring en halv snes kvindelige musikere i Wiener
Philharmoniker. Det går ret naturligt langsomt med udskiftningen.
Filharmonikernes hovedargument mod kvindelige musikere har været, at de havde
flere lange pauser, og det skadede orkestrets forfinede klang, som er baseret
på et grundigt og netop forfinet samspil. Og helt løgn var det nu ikke. På papiret
har en filharmoniker lov til at tage et års orlov med visse mellemrum, men der
er ingen, som gør det. Klangen er orkestrets sjæl, og den skal plejes hele
tiden.
Wienernes særegne klang har faktisk hjemme i
Strauss-familiens dansende musik. Som Strauss’ernes musik har hjemme i selve
wienernes sprog og tonefald. Her er der en forskel fra andre store orkestre,
som har ændret sig mere, og det gælder også Berliner Philharmoniker. I
denne jet-tid, hvor musikere rejser verden rundt, og fremmede orkestre høres på
plader, tv og radio, kommer orkestrene til at ligne hinanden. Men wienerne er
et af de få, som er forblevet sig selv.
Zubin Mehta om
orkestret
Wienernes klang høres specielt i naturhornene og i de
individuelle træblæsere, men sandelig også i strygerne, som på én gang klinger
sart og fyldigt, varmt ned i de fineste, dynamiske nuancer. Den indiskfødte
verdens-borger og verdens-dirigent Zubin Mahta føler sig æstetisk hjemme i
Wien. På et pressemøde under prøverne før en nytårskoncert blev han spurgt om,
hvad der særlige var ved wienerne:
”Da jeg kom til Wien for at studere i 1950’erne, fik jeg mit
livs kulturchok, da jeg første gang hørte Wiener Philharmoniker live. Jeg
kendte alle mulige pladeoptagelser med de store dirigenter, men wienernes klang
kan ikke høres og læres gennem plader alene. Da jeg hørte den i virkeligheden,
var jeg lige ved at falde om. Når jeg siden har dirigeret andre orkestre
overalt i verden, er det altid den klang, som jeg har søgt at efterligne”.
Mehta fortalte videre, at han har dirigeret tre generationer på pultene med
wienerfilharmonikere foran sig. ”Men klangen er forblevet den samme”,
understregede Mehta.
Wiener Philharmoniker har i Carl Nielsen-året valgt at vise,
at orkestret også kan spille Carl Nielsen. Jeg ved ikke, hvor ofte de har gjort
det, men det er sjældent. Nu tager orkestret sammen med den østrigske
dirigent Franz Welser-Möst til Carnegie Hall i New York, til London og mere
usædvanligt til Aalborg, til Odense, Carl Nielsen-festlighedernes hovedby, og
til København for at vise orkestrets bud på Nielsens fjerde symfoni, ”Det
uudslukkelige”.
Dirigenten er sin
egen
Franz Welser-Möst var i fem år generalmusikdirektør på Wiens
Staatsoper, men i september 2014 forlod han pludselig statsoperaen og smækkede
stille med døren. Det kom som en overraskelse, selv om man også uden for
operaens mure vidste, at Möst og operaens franske chef Dominiqie Meyer havde
vanskeligt ved at komme overens. Welser-Möst gav da også som grund for sin afsked,
at han havde for lidt indflydelse på, hvilke sangere og dirigenter foruden ham
selv, der blev engageret på Staatsoper.
Få dage efter forlængede Welser-Möst sin samtidige kontrakt
med et af verdens andre ”bedste” orkestre, Cleveland Orchestra, så dette
samarbejde vil komme op på hele 20 år.
Wiener Philharmoniker erklærede omgående efter Welser-Mösts afgang fra
operaen, at det fortsat vil samarbejde med ham som koncertorkester. To gange på
de få år har det valgt Welser-Möst som dirigent af dets nytårskoncert.
Samarbejdet mellem Möst og musikerne har altid fungeret netop så fint nuanceret,
som orkestret gerne vil.
Det danske publikum kan glæde sig til at høre et af verdens
allerbedste orkestre og samtidig et af de mest ”personlige” orkestre.
Spilleplanen i Danmark
Den første koncert
bliver i Aalborgs nye store koncertsal Musikkens Hus tirsdag 9. juni. Foruden
Carl Nielsens fjerde symfoni står der musik af wienerklassikere på programmet,
Schuberts charmerende tredje symfoni og Beethovens store Leonore-ouverture
nummer tre. Aftenen efter tager wienerne til Odense og her står årets anden
store 150-års komponist Jean Sibelius’ ”Leminkainen-suite” på programmet
foruden ”Det uudslukkelige”. Torsdag den 11. juni spiller Wiener Philharmoniker
i DR Koncerthuset i København, og her høres atter Schubert og Beethoven før
Nielsens symfoni.
Foto: Wiener
Philharmoniker hjemme i den danske arkikekt Theophil Hansens smukke
Musikverein-sal i Wien.