Denne liste over store og spændende cd-udgivelser i året, som går på hæld, må ikke opfattes som årets bedste. Det er utroligt så mange gode oplevelser med klassisk musik, som stadig bliver tilbudt. Der er for meget, som jeg ikke får hørt, til at jeg kan kalde listen for ”årets bedste”. Men jeg vil hævde, at alle her omtalte udgivelser har noget mageløst at byde på. Det er en liste, som det betaler sig at studere og erindre. Rækkefølgen er tilfældig og indrømmet lidt rodet.

RICHARD STRAUSS OG NETREBKO

Det har været 150-året for Richard Strauss, og det har været et år, da den russiske sopran Anna Netrebko  gjorde sig stærkt bemærket på forskellig måde. Væsentligst er, at hun på suveræn måde har erobret et helt nyt repertoire. Hvem skulle have troet, at hun ville springe ud som en stor fortolker af Richard Strauss’ ”Vier letzte Lieder”. På samme cd dirigerer Daniel Barenboim sit Berliner Staatskapelle i en fantastisk, både lyrisk og flot live-udførelse af ”Ein Heldenleben”.  Strauss opfattede ikke sig selv som en helt, men han ville skildre en kunstners liv og kampe og forholdet til både kone og modstandere (DGG 479 3964).

KÆRLIGHED PÅ FRANSK

Den elegant syngende tenor Juan Diego Florez har samlet en række franske operaarier, som ikke er alt for kendte, men som er så melodisk medrivende, at de vil blive ørehængere hos ejeren af cd’en. Viften af operaer er bred, ”Den hvide dame”, ”Lakmé”, ”Postillonen fra Lonjumeau”, ”Werther og ”Mignon” for at nævne nogle få. Donizetti var italiener, men han komponerede ”La favorite” på fransk til Paris. Man får hele spektret af raffineret melodisk velklang, masser af elegante toptoner og Romeos koncentrerede arie i Berlioz’ ”Romeo og Julie”, som har givet cd’en navnet ”L’amour”. Kærlighed på fransk blændende sunget med Florez’ specielle bløde velklang (Decca 478 5948).

LILLE INSTRUMENT OG STOR MUSIK

Michala Petris instrument, blokfløjterne, er lille, men hendes repertoire er stort og alsidigt. Året gav blandt andet et samspil i Corellis ”La Folia” med cembalisten Mahan Esfahani, som man må kalde både fornemt og festligt. Det er musik, som her er fuld af atmosfære. Den er udgivet på eget pladeselskab, som også holder et højt teknisk niveau (Our Recordings 6 220610).

BRAVO BJØRKØE MED BEETHOVEN

Christina Bjørkøe har indspillet Beethovens kæmpeværk Diabelli variationerne. Musikken er en broget verden. Den er også fuld af modstand, som Christina Bjørkøe udtrykker det, men netop hun spiller den så naturligt og selvfølgeligt, at man ikke bemærker det. Der er hele vejen en dejlig indre ro over spillet. Selv hvor Beethoven er livlig, endda danseglad, er der en givende eftertænksomhed. Det betyder, at den enkelte sats ikke forsvinder. Og ikke blot det. Jo mere Bjørkøe og Beethoven fylder på af nye variationer, jo mere plads synes der at blive fri. En verden fuld af forandringer. Det er også en fin pladeteknisk optagelse. (Danacord DACOCD 747).   

AFSKED MED BRUCKNERS NIENDE

I sin sidste symfoni tog Bruckner mod til sig og tilegnede den i respekt og kærlighed  til ”den kære Gud”. Den blev optaget med Claudio Abbado på den koncert på festspillene i Luzern den 26. august 2013, so skulle vise sig at blive hans sidste. Abbado havde indspillet dn før, men denne gang understreger Abbado det inderlige, endda trøstende i musikken. Her får Bruckners niende symfoni karakter af en myte, som på forunderlig vis åbner sig opad. (DGG 479 2441).

EN STOR DANSK TORSDAGSKONCERT

En torsdagskoncert i begyndelsen af 2012 er dukket op på det østrigske plademærke Challenge. Koncerten havde sin specielle historie. Michael Schønwandt blev ringet op en søndag nat og spurgt, om han på grund af et sygdomsafbud kunne overtage torsdagens koncert med Mahlers niende symfoni. Han havde før dirigeret symfonien, men der var gået mange år siden. Schønwandt sagde ja og gik straks i gang med at genindstudere symfonien i løbet ”af en nat uden megen søvn… Man fandt sig udsat for denne rystende beskrivelse af livets mest yderlige øjeblikke – kampen for at hale fast i livet og acceptere den uundgåelige skæbne at måtte forlade denne verden er én, som sikkert følger hvert levende væsen til dets dages ende.” Denne kamp kommer stærkt frem i Schønwandts tolkning. Det blev en stor og gribende aften, som det er godt at kunne høre eller for koncertgængerne dengang endda at genhøre. (Challenge CC 72636, Danacord Distribution, to cd’er til prisen af én).

PER NØRGÅRD OG WIENERNE

Dacapo har fortsat sin nye Carl Nielsen-serie med symfonierne. New York Philharmonic og Alan Gilbert spiller den første og den fjerde, Det uudslukkelige. Men selskabets virkelige scoop er udgivelsen af to af Per Nørgårds symfonier med selveste Wiener Philharmoniker, som nok spiller ny musik hjemme i Wien, men det er sjældent. Og så dansk! Det er en fremragende cd, for Nørgårds orkesterpalet ligger godt for wienernes finpudsede klangstil. Vi får hans første symfoni inspireret af Sibelius, en relativ mørk symfoni, sammen med førsteindspilningen af den ottende symfoni, som er mere legende og let i sin grundholdning med masser af ideer. Nok skal man være vågen for at gribe dem alle, men musikken har også en umiddelbarhed. Sakari Oramo og wienerne gør det strålende (Dacapo 6.220574).    

EN POPULÆR GUITARKONCERT

Ofte har man brug for at høre musik, som er let og behagelig, musik man kan slappe af med. Men det skal helst være musik, som også har kvalitet. Et sådant værk er Joaquin Rodrigos meget populære guitarkoncert med titlen ”Concierto de Aranjuez”. Men jeg må indrømme, at først her i 2014 kom indspilningen, som har fået mig til helt at værdsætte denne musik. Guitarmesteren Milos Karadaglic, som er fra Montenegro, tolker den med en drømmende lethed og musikalsk finhed sammen London Philharmonic Orchestra. Man får en herlig gang ping-pong mellem orkester og solist.  (DGG 4810652).

FIRE PIGER FORTSÆTTER SUCCES

Sidste år var den unge danske Nightingale String Quartet med på årets liste over de bedste cd’er for deres anden cd med den yngre Rued Langgaards strygekvartetter. I mellemtiden har de vundet en fornem Grammophone Award og udsendt den tredje og sidste cd med Langgaards kvartetter. Det er en fantastisk start på en karriere, og for os er det en fantastisk mulighed for at opdage stor spændende dansk kammermusik. I vol. 3 får vi den første strygekvartet fra 1914-15 og den femte og senest konciperede, som blev skrevet og revideret mellem 1925 og 1938 i en ”landlig” F-dur. Jo, Rued Langgaard beherskede kvartetstilen, og det var ikke i den, at han var mest outreret. (Dacapo 6.220577).              

OVERRUMPLENDE BLÆSERENSEMBLE  

Overraskende, festlig, livlig, den mest komplicerede og alligevel den mest selvfølgelige cd at gå til.  Det københavnske blæserensemble Carion kalder dets cd for Schauspiel. Selv om det har vist det på koncerter og på tv, ser man ikke her, hvordan musikerne også scenisk spiller op til hinanden, men ih hvor man fornemmer det. Fra Beethoven til Ligeti over andet godt fornøjer man sig og synes at blive kvik i hovedet af at lytte. Og musikerne nyder det helt klart,  mens de brillerer perfekt. (www.carion.dk ARS38 143, Danacord Shop).

ALLE DE STORE LIEDSANGERE