Dagens citat: Det bedste i musikken står ikke i noderne, Gustav Mahler.

 5 stjerner af 6: Komponisten Richard Strauss var også en betydelig dirigent. Man kan høre det på en boks udgivet her i Strauss-året af Deutsche Grammophon. Han dirigerede rundt regnet 1200 gange Berlins Staatskapelle, dengang før 1908 Königlich Preussische Hofkapelle. Han dirigerede alt fra Bach og Händel, ofte Mozart, Berlioz som Brahms og endda Reger og Mahler.

Her i Strauss’ 150 år har Staatskapelle, som er identisk med Berlins Statsoperas orkester, indspillet en cd, som er noget af det bedste, jubilæumsåret for Richard Strauss har givet os. Det er en live optagelse af en hyldest-koncert, som fandt sted i Berlins Philharmonie den 30. august, og som er ude i forretningerne herhjemme nu to måneder efter. Chefdirigent Daniel Barenboim  har som solist i Strauss’ ”Vier letzte Lieder” den russiske sopran Anna Netrebko i den såkaldte benefice-koncert. Overskuddet gik til genopbygningen af Statsoperaen på Unter den Linden, som gang på gang er blevet udsat og fordyret. Skal vi sige, at genåbningen af den historiske operabygning finder sted i 2016 eller nok snarere 2017?

Gennem sne med blårødt kjoleslæb

Cd’en er dejlig blot at have i hånden. Den er indpakket i et slankt bogformat, en såkaldt hardcover edition,  med en læseværdig artikel på de tre hovedsprog. På forsiden spadserer Anna Netrebo på et snedækket fortov forbi en gammel berlinsk lampestander med sit blårøde kjoleslæb blæsende over sneen.

Billedet symboliserer det første værk på cd’en, Strauss’ fire sidste orkestersange, somhan færdiggjorde før sin død i 1949. Wilhelm Furtwängler og Kirsten Flagstad uropførte sangene i London efter hans død.

Bortset fra den første sang af de fire, ”Frühling”, er det vemodsfyldte sange om efteråret, om det at gå ind i søvnen og en symbolsk-musikalsk tolkning af livets aftenrøde. Denne fjerde og længste sang har tekst af romantikeren Joseph von Eichendorff og de tre første af Hermann Hesse.

Mens Anna Netrebko i begejstringen over foråret i få øjeblikke er på nippet til at presse sin ellers stort virkende sopran i ”Frühling”, synger hun gennemført vidunderligt i de tre ”afskeds”-sange. Hun klinger ideelt i den vemodige afskedsstemning ”Im Abendrot”. Hun kan altså også synge lieder på tysk, og man føler sig sikker på, at hun også vil kunne synge Elsa i ”Lohengrin” i Dresden 2016 og videre i Bayreuth i 2018.

Et helteliv på jorden

Dermed er det ikke slut. Barenboim er modnet betydeligt som dirigent , og han dirigerer ”Ein Heldenleben” fornemt behersket. Hans orkester Berliner Staatskapelle spiller eminent og understreger, at det er det ene af Berlins to konkurrerende orkestre. Jeg sætter personligt ikke Berliner Philharmoniker højere end Staatskapelle, som har bevaret en ægte tysk klangkvalitet, mens Philharmoniker på det punkt kan flagre lidt mere under de vekslende dirigenter.

”Et helteliv”. Det er en bombastisk klingende titel, som Strauss stod ved, men han opfattede sig ikke som en ”helt”. Han ville skildre en kunstners liv og kampe og forholdet til både kone og modstandere. Strauss citerede flere af sine tidligere symfoniske digte, da han komponerede ”Ein Heldenleben” i 1800-tallets tre-fire sidste år. Den musikalske modstand mod ”fjenderne” giver sig udtryk i nogle spændende kampe, og tolket af Barenboim er de langt fra det bombastiske. En top-cd til fem stjerner (Daniel Barenboim, Berliner Staatskapelle og Anna Netrebko med Richard Strauss. Deutsche Grammophon DGG cd 479 3964).

Pure audio med tre-fire timers spilletid

5 stjerner af 6: Nu er de her, cd’erne med flere timers musik. Men de må nu ikke kaldes cd’er, for pladerne er indspillet efter blu-ray systemet, som den bedre kvalitet af billedplader med operaer og koncerter er det. Lad os kalde dem for dvd’er uden billede, audio only blu-ray. De kræver nemlig en blu-ray afspiller.  

Fordelen er ikke blot, at man kan lytte i langt længere tid uden at rejse sig fra sofaen. Mere væsentligt er, at perfektionen i lydgengivelsen er decideret bedre.

Den store Georg Solti-udgivelse i anledning Wagners 200 års fødselsdag indeholdt hele ”Nibelungens ring” på en enkelt af de små plader. Den var nok også snarere tænkt som en gimmick. Det er anderledes rimeligt at udsende Wagners ”Valkyrien” på en enkelt ”pure audio” fra München-selskabet Farao, som Danacord heldigvis importerer herhjemme, som det er rimeligt at samle  Mahlers tredje og femte symfonier på en plade, begge indspillet live med det pragtfulde symfoniorkester fra Den bayerske Radio dirigeret af Zubin Mehta. Han dirigerer i øvrigt den kommende nytårskoncert i Wien.

Teknikken tæller

Den teknisk bedste optagelse af de to fine optagelser er Mahler-symfonierne. Måske fordi teknikerne i München da havde yderligere fire og seks års erfaring, men snarere fordi det er vanskeligere at finde frem til en samlet klang af en operaopførelse med megen bevægelse end i en koncertoptagelse, hvor alle forbliver på de samme pladser.

Mahlers symfonier har et meget skiftende indre liv og det ikke mindst i den godt en halv time lange førstedel af den tredje symfoni, men Zubin Mehta får med den teknisk nye mulighed skabt en vidunderligt gennemført hørbar opførelse. Det er også dejligt at lytte til et fornemt orkesterspil, som selv i fortissimo føles behageligt. Man hører hvert instrument, uden at den smukke helhedsklang generes.

Optagelsen af den tredje symfoni er fra den store sal i Musikverein i Wien, hvor orkestret var på besøg. Donaustaden selv leverede damekoret fra byens berømte Singverein. Solisten var Marjana Lipovsek, som også klinger godt.

Gustav Mahler er blevet populær på grammofonmarkedet, og der er mange indiskutabelt store indspilninger af hans symfonier. Disse to er blandt dem. Ekstra får man den meget behagelige tekniske gengivelse og fornøjelsen af, at der aldrig skal skiftes plade. En pure audio plade er dyrere end en cd, men regnet om i spilleminutter er den klart billigere (5 stjerner af 6. Gustav Mahlers  symfonier 3 og 5. Dirigent Zubin Mehta. Farau Pure Audio Blu-ray Disc, import Danacord. A 108087. 2 timer og 57 minutter).

Valkyrien uden pause

Tanken vil næppe forekomme de fleste attraktiv. En Wagner-opera uden pauser! Men der er jo en lille knap at trykke på, og så bestemmer man selv, hvornår pauserne skal være, uden at man skifter plade. På en almindelig cd-udgave er denne ”Valkyrien” live fra statsoperaen i München på fire cd’er, her er den på en enkelt Pure Audio Blu-ray Disc.

Men husk stadig: Den kan kun afspilles på en blu-ray afspiller. Den kan man få billigt, men man skal naturligvis ikke købe den billigste. Lydbilledet åbner sig så også her behageligt ”pure”, rent og velklingende. Lydkvaliteten var fin allerede på de fire cd’er. Her er den endnu bedre og til en billigere pris.

Værdien på en operaoptagelse er først og fremmest, at sangstemmerne ikke skjules af orkestret, og at de enkelte instrumenter høres overraskende klart selv i Wagners fortissimo.

Zubin Mehta har en fin sangerbesætning. Peter Seifert er en ungt klingende Siegmund, og Waltraut Meier er stadig pragtfuld som Sieglinde. Kurt Rydl er en god Hunding og Mikoho Fujimura en spændende Fricka. Gabriele Schnauts Brünnhilde er solid, og John Tomlinsons Wotan ikke den flottest klingende, men de er begge værd at lytte til.

Orkestret og Zubin Mehta brænder sig på. Som helhed har man teknisk aldrig før været Wagner-scenens liv så nær hjemme i stuen som i denne gengivelse (5 stjerner af 6. Wagner: Die Walküre, dirigent Zubin Mehta. Farau Pure Audio Blu-ray Disc. A 108088. 3 timer og 45 minutter).      

De tekniske angivelser skal med for fagfolk: På stereo tonebåndet hedder de 2.0 LPCM (96 kHz/24 Bit), mens det på  surround båndet er 5.0 DTS-HD MA (96kHz/24 Bit).

BEMÆRK: Tryk på knappen på forsiden og få gratis tilsendt nyhedsbreve fra jp.klassisk.dk. Læs eller slet. Mandag den 1. december trækkes lod mellem alle modtagere om operabilletter, koncertbilletter og cd’er.