af John Christiansen - d. 16. november 2014
Kvindernes cd-omgang: Renée Flemings christmas med jazz-musical – Raffinerede Patricia Petibon på vej til Aarhus og København med ny cd på forskud – Den vidunderlige mezzosopran Elina Garanca – Anders Koppels fund af en ung marimbaist- Opdagelser med blokfløjtemester Michala Petri
Renée Fleming: Vi
begynder med denne omgangs eneste jule-cd, men den er langt fra med danske
julesalmer. Den amerikanske sopran Renée Fleming synger ikke alene opera. Hun
har også en fin sans for den lettere jazz og den amerikanske musical-musik. De
to genrer flettes sammen på hendes julehilsen kaldet ”Christmas in New York”.
Med saxophonisten Grant Stewart begynder vi hos jazzen, men glider derpå frem
og tilbage i musical-toner uden sceneshow bag. Meget er amerikansk pop med den
typiske lidt sentimentale tone, som nogle vil elske, andre hurtige blive trætte
af. Men hun synger godt og seriøst, den lille, evigt unge Renée Fleming. (Decca 478 6770).
På vej til Aarhus og København
Patricia Petibon: Vær opmærksom! Den lille franske sangbombe Patricia Petibon
begejstrede på sit første besøg i Danmark endda de lokale anmeldere til at give
seks og fem stjerner af de seks. Nu synger hun i Musikhuset Aarhus onsdag den
19. november og i Det kongelige danske Musikkonservatoriums koncertsal
(tidligere Radiohuset) søndag eftermiddag den 23. kl. 15.30.
Men Petibons nye cd med til
dels det samme repertoire under titlen ”La belle excentrique” er allerede
kommet. Det er ikke traditionel smuk sangkunst, men et festfyrværkeri af
franske sange sunget så forrygende og anderledes, at man kommer til både at smile
og grine og endda græde, men aldrig er uberørt. Og det vil være musik, som er
ukendt for de fleste, selv om komponisterne er navne som for eksempel Erik
Satie, Francis Poulenc og Reynaldo Hahn (ikke kendt herhjemme, men fornem
musik). (Deutsche Grammophon 479 2465).
Elina Garanca:
Tidens dejligste mezzosopran, Elina Garanca, kalder sin nye cd for
”Meditation”. Temaet giver hende mulighed for at synge åndelige sange i brede
bårne linjer med en uforlignelig stemmeskønhed. Gejstlige sange betyder tekster
som ”Ave Maria” af Mascagni (over intermezzoet fra ”Cavalleria rusticana!) og
videre af William Gomez og Vladimir Vavilov efter barokkomponisten Caccini. Der
er musik til ”Sanctus”, til ”Agnus Dei” af Bizet, ”Salve regina” af Puccini, og
et ”Miserere” af barokkomponisten Allegri.
Garanca synger endda en
enkelt julemelodi, ”Hellige nat” af romantikeren Adolphe Adam. Det er let
tilgængelig musik baseret på inderlighed og skønhed, men jeg vil dog springe
sangene med karakter af verdensmusik af et par af Garancas nulevende lettiske
landsmænd over. Men ih hvor er her megen stor sanglig kunnen og skønhed. (Deutsche Grammophon 479 2071).
Marianna Bednarska: Den purunge polske percussionist Marianna Bednarska synger ikke med, når
hun lader køllerne danse på marimbaen, men som hun spiller alle Anders Koppels
koncerter for marimba, kan man godt sammenligne det med en fjerlet
koloratursopran. Selv ned i et pianissimo får hun en dejligt klingende tone
frem fyldt med sprødt liv og intensitet.
Her sker det, at en komponist,
som elsker og forstår mulighederne på marimbaen, har fundet en musiker, som
også gør det, og så kan alle vi, der hører cd’en, opdage, hvilke fine
finurligheder dette klangspil kan give. Titlen ”Marimba Concertos” kan vel
normalt ikke rykke stort i det brede klassisk-musik publikum, men det skal ikke
mangle på opfordring til at lytte. Man kan slappe af med denne ”klokkeklare” musik,
samtidig med at man trænger ind i den og opdager de mange vekslende finheder,
som absolut ikke er vanskeligt tilgængelige.
Jeg vil nu anbefale, at man
lytter til koncerterne en eller to ad gangen, for de tvinger til koncentration.
Den første blev komponeret i 1995 til finalen i den internationale slagstøjskonkurrence
i Luxembourg, og den har netop noget af det hele, stille drama, dans og drømme.
Fem år efter fulgte koncert nr. to, som har livets timelige, uomgængelige ”tik
tak” som baggrund. Musikken fødes i den og munder ud i den.
Til det forgængeliges ihukommelse
Den tredje koncert, som er
skrevet for stort orkester og til den østrigske slagstøjsmester Martin
Grubinger, har megen tyngde, som Marianna Bednarsky mestrer med en kolossal
modenhed. Det er for mig et spændende stykke musik. Den fjerde koncert har
titlen ”Til det forgængeliges ihukommelse”. Bag den ligger ordene på en lille,
ældgammel marmorsten, som komponisten tilfældigt stødte på i en lysning inde i
en svensk skov. Det satte tanker i gang hos Anders Koppel, tanker, som man kan
genlytte sig til i Koppels tre seneste Marimba-koncerter, som her er indspillet
for første gang: ”At vi mennesker skal dø, er til at leve med, men at også
musikken – den evige musik – Mozarts musik – en gang vil forsvinde, er sværere
at forlige sig med.”
Aalborg Symfoniorkester under
Henrik Vagn Christensen yder et fint indlevet mod- og med-spil. Den 20.
november uropfører orkestret endda en dobbeltkoncert af Koppel for violin og
saxofon i Musikkens Hus i Aalborg. (Dacapo
6.220595).
Michala Petri:
I Jacob Wendt Jensens nye, meget læseværdige bog om Victor Borge læser man om
den store, varme entertainer, som engang fik den 31-årige bundseriøse
blokfløjtespiller Michala Petri til at få et grineflip af dimensioner på tv i
den bedste sendetid. Borge afbrød hende med et humoristisk amokløb. Man kan
finde det populære klip på You Tube.
Michala Petri kommenterer i
dag selv forløbet: ”Dengang havde jeg ord for at være mere teknik end følelse,
og normalt ville jeg i en sådan situation have dannet en psykisk glasvæg.
Derfor var det voldsomt og meget positivt for mig at opleve, at jeg pludselig
kunne står og grine som mig selv foran et publikum uden at verden brød sammen
af den grund.” Der er næppe tvivl om, at netop dette møde med Victor Borge
betød meget om ikke i Michala Petris musikalske udvikling, så i hendes
udvikling som en åben scenekunstner.
Et bredt repertoire
Micha Petris instrument er
lille, men hendes repertoire er stort og alsidigt. I den forrige pladeartikel på
jcklassisk.dk skrev jeg om hendes og cembalisten Mahan Esfahanis meget fornemme
barokspil i Corellis ”La Follia” (Our
Recordings 6.220610). Hvis vi skuer lidt tilbage, indhenter vi også tre tidligere
og vidt forskellige udgivelser.
Jeg har altid nydt Axel Borup
Jørgensens både intensive og afslappede musik, som også citatet ”… også stilhed
er musik …” passer så godt på. Det er
musik, som nok er moderne, hvad dette ord så end betyder, men det er ikke musik,
som søger at være det.
Syv af de otte værker på Michala
Petris cd med musik af Axel Borup Jørgensens musik er førsteindspilninger. I
stedet for at nævne dem alle her, vil jeg hellere råde til at købe cd’en, læse Jens
Brinckers værknoter og lytte. Det er intim musik dybt fortolket af Michala Petri
og hendes eneste elev nogensinde, Elisabeth Selin, komponistens datter. Man
hører også cembalisten Ingrid Myrhøj og i den indledende ”Periphraris”
slagtøjsspilleren Gert Mogensen. Som i de glade år med ny dansk musik blev jeg igen
fascineret af Borup Jørgensens musik. (Our
Recordings 8.226910).
Kinesisk musik?
Ja, engang var det klaverkoncerten ”Den gule flod” og violinkoncerten ”Butterfly
lovers”, men det kulturelle landskab ændrede sig stærkt efter Maos død og
slutningen på den kulturelle revolution. Michala Petri har indspillet kinesiske
blokfløjte-koncerter af fire komponister under fællestitlen ”East meets West”,
og det er netop, hvad der sker. En cd med overraskelser for de nysgerrige, men også
med en ujævn musikalsk kvalitet, men ikke i udførelsen med Copenhagen
Philharmonic dirigeret af Lan Shui (Our
Recordings 6.220603).
Endelig skal nævnes en cd med
britiske koncerter fra 1900-tallet. Den yngste komponist er Richard Harvey, som
fik frie hænder til at skrive sin koncert for Michala Petri. Det præger koncerten
sammen med de fakta, at Harvey selv spiller blokfløjte og også komponerer film-
og tv-musik.
Det bedst sammentømrede værk
er Malcolm Arnolds kun 12 minutter lange koncert, som blev komponeret til Petri
i 1988, mens det ældste og mest afvekslende og fiffige er Gordon Jacobs suite
for blokfløjte og strygere fra 1957. Igen fremragende og livligt solospil. Der
mangler kun at gøre opmærksom på Our Recordings høje tekniske kvalitet. (Our Recordings 6.220606).
BEMÆRK: Patricia Petibon synger i
Musikhuset Aarhus onsdag den 19. november kl. 19.30 og i Konservatoriets
koncertsal (engang Radiohusets koncertsal) i København søndag den 23. november
kl. 15.30. – Aalborg Symfoniorkester uropfører Anders Koppels dobbeltkoncert
for violin og saxophon sammen med musik af Mendelssohn og Schumanns i Musikkens
Hus torsdag den 20. november
Foto: Den unge polske slagtøjsspiller Marianna Bednarska