5,33 stjerner af 6: Lad det være sagt straks: Der er ikke tale om nyheder på dvd-markedet, men om en samlet genudsendelse af eminente operaindspilninger fra Salzburg – tre operaer i én kassette og det til lavpris:

Den uforlignelige ”La traviata” med Netrebkos vidunderlige med- og modspil til Rolando Villazon endnu i topform fra 2005. ”Figaros bryllup” med Bo Skovhus som greven i Claus Guths iscenesættelse fra 2006, som ikke er den morsomste Mozart-opførelse, men en af de mest specielle og tankevækkende. Endelig ”La bohème” i en opførelse fra 2012, som ikke minder om den, som Den jyske Opera i øjeblikket har succes med landet over eller nogen anden. Her lever vor tids bohèmer ikke med den luksus at have fast tag over hovedet, som Puccinis bohèmer dog havde det.

En uforglemmelig Violetta

Anna Netrebko havde allerede sunget en blomsterpige i Wagners ”Parsifal” i Salzburg og havde der fået sit virkelige internationale gennembrud i ”Don Giovanni” på festspillene  2002, da hun tre år efter sang Violetta i Verdis ”La traviata” i en opførelse, som må regnes for den mest udfordrende og mest bevægende i lyd og billede, som man få af Verdis mesterværk. Så var scenebilledet i Willy Deckers opsætning endda så enkelt som tænkeligt muligt. En rød sofa på en nøgen halvrund scene med et kæmpeur, som for hvert afsnit i Violettas liv tikkede mod livets afslutning. Meget mere skulle der ikke til for at bringe hele det menneskelige følelsesregister til udfoldelse.

Netrebko var både i sang og i scenisk fremstilling følelsesladet åben, vidunderlig vital og lykkelig erotisk i Violettas sene, overrumlende opdagelse af kærligheden og derpå smertefuld gribende i kampen for at holde fast i livet, som vidste, at hun var på vej yil at slipp. Anna Netrebkos samspil med Rolando Villazon var gnistrende,  da den vidunderlige tenor endnu ikke var blevet udsat for stemmeproblemer. Man ser og hører så at sige alt, hvad der sker i Violettas indre. Carlo Rizzi synes at leve med.

En anderledes Mozart

Året efter var Netrebko Susanna i Claus Guths iscenesættelse af Mozarts ”Figaros bryllup”. Hun var charmerende og slagfærdig , og så var hun som  få andre påvirket af grevens tilnærmelser. Det er en hel ny fortælling om forholdet mellem to mennesker, der vokser frem i spillet mellem Bo Skovhus og Anna Netrebko. Der lurer også mere fare i spillet mellem hende og Ildebrando D’Arcangelos Figaro end oftest. Dertil synger Christine Schäfer ikke alene smukt som pagen – det gør trods alt mange -, hun er også fregnet frisk drenget.

Endnu en person, som slet ikke står på Mozarts rolleliste, skal nævnes.  Det er en cherub, en engel, en lede- og støtteperson, som skubber handlingen på rette vej, men som ikke åbner munden.  Uli Kirsch bærer tilsyneladende let og ubesværet den langt tungere Bo Skovhus på den ene skulder. Han forklarede mig, at det først og fremmest var et spørgsmål om fysisk teknik og ikke at forglemme et præcist indarbejdet samarbejde mellem de to.

Denne ”Figaro” er ikke dansende munter, men en relativt langsom og alvorlig opførelse med betydende accenter i seniordirigent Nikolaus Harnoncourts  direktion i spidsen for Wiener Philharmoniker. Men det hele går op. Denne Mozart-tolkning er værd at have ved siden af den eller dem, som man måtte have på pladehylden i forvejen.

La bohème anno 2012

For nogle vil Puccinis ”La bohème” måske være problemet af de tre operaer. Den foregår i vore dages Paris blandt hjemløse under en viadukt. Kunstnerknejpen i tredje akt er en ”pølsevogn”. Jeg må indrømme, at jeg i premiereåret 2012 selv var lidt afvisende, men nu blev jeg overrumplet af blu-ray versionen i den grad, at jeg nærmest blev flov over min første vurdering. Der er megen nutidig realisme i Damiano Michiieletto opsætning, en realisme, der kan gøre ondt.

Anna Netrebko opleves igen i sang og scenisk udtryk med en stærk personlig følelsesintensitet, hvormed hun oplever og udtrykker hver en nuance i Mimis musik. Hun er sårbar, men hvor åbner hun sig fantastisk, da hun svarer Rofolfo efter dennes kolde håndspålæggelse og fortæller om sit enkle liv. Man hører alene i udviklingen af stemmens klangbillede, hvilke stærke ønsker hun har om at leve livet. Det er meget bevægende.

Her hører man, hvordan hun stille og sikkert har udviklet sin soprans nuancerigdom  i de mellemliggende år. Det er denne udvikling, der i de seneste par år har gjort hende sikker i beherskelsen af nye, mere dramatiske Verdi-partier. Hendes Leonora i ”Troubaduren” i Berlin er netop også udsendt på dvd og blu-ray disc. Den håber jeg at kunne vende tilbage til.

Andre gode sangere

Der er andre fine sangere ved hendes side, ikke mindst den polske tenor Piotr Beczala som Rodolfo, men også Nino Machiadze, som har givet koncert i Aarhus, som Musetta, Massimo Cavallleti som Marcello og Carlo Colombara som Colline med den berømte lille basarie om koften. Daniela Gatti dirigerer tilforladeligt.

Jeg har nævnt både dvd og blu-ray. Den sidste version giver et endnu klarere billede og lyd. Blu-ray kræver et specielt anlæg, som normalt afspiller begge versioner, og det kan nu fås ret billigt, men prøv først at lytte til mere end et anlæg. 

Mozart, Verdi og Puccini. Tre store operaer i fantastiske indspilninger, som man sagtens kan anskaffe sig, selv om man har operaerne i andre optagelser i forvejen. Jeg ar undersøgt priserne i Danacord  butikkens nedenstående annonce. Versionen på fire dvd’er koster 299,50 kr. og versionen på tre blu-ray plader, en opera på hver, koster 399.50 kr. Det må kaldes et tilbud. Så tøv ikke for længe.