Hvor tit tænker man over, hvad der står over scenen i nogle af vore lidt ældre teatre? Det er lykkedes for Aarhus Sommeroperas aktuelle forestilling at få mottoet over den lille scene i Helsingør Theater, der nu fører en ny tilværelse i Den gamle By i Aarhus, til at stå frem, som ville teatret vise, at det nu levede op til den gamle sentens ”Til phantasiens moroe”.   

Hvis nogen så vil hævde, at alvoren bag et større teaters sentens, ”Ei blot til lyst”, mangler her, må man huske, at netop fantasiens morskab også åbner for alvoren. Hvor fantasien hersker med det mål at more, stødes alvoren aldrig ud. Men det er humoren, som befordrer den.

Sådan er det netop på Aarhus Sommeropera, som præsenterer en tegneserie-opera. En skæv opera. Med dens gale streger måske også en farlig opera? En reality-opera. En moderne opera, som i sin skæve enkelhed alligevel er en god, gammeldags opera med barok humor både i tekst og musik. En opera, som er nede på jorden og forbliver der.

Kendte tegneseriefigurer

Mange vil kende og elske operaens hovedfigur, ikke mindst Politikens læsere. Her og i bøger og hæfter levede tegneseriefiguren Divus Madsen  i Egoland til sin død i 2009. Nu har tegneren og forfatteren Ivar Gjørup genoplivet ham, og opstandelsen på den lille scene i Aarhus foregår hverken stille eller ubekymret, men tværtimod med både kant og gennemført operamusik.

Og lad det være sagt straks, hvis man kan bruge det ord så langt nede i en anmeldelse: John Frandsen  har skrevet musikken i samme phantasiens moroe, som Ivar Gjørup har krydset klinge med Divus Madsen i det vellykkede genoplivningsforsøg. En tegneserie-opera, ja. Man kan let fristes til tro, at musikken så ikke hænger sammen, som både klassisk og moderne kompositionsmusik jo gerne skulle. Men det gør den i ”1/2LELUJA! Egoland the Opera”. Man kan følge den i faste forløb, alt imens den afbryder sig selv og kommenterer teksten på vittig vis. De to kan følge hinanden, Gjørup og Frandsen, forstå og inspirere hinanden. De kan noget af det samme som store, velkendte par i musikkens historie, men det skal naturligvis være uden sammenligning 

Jeg fornemmede noget specielt karakteristisk, nemlig at teksten som musikken synes at nyde sig selv. Begge har et overskud at give af, og så meget lettere bliver det for os nede på de små hårde stole at leve med. Kantede streger truer med at vælte, men glider over i nye raffinerede streger i scenebilledet, teksten og musikken. Jan Maagaard har sat i scene uhyre behersket og præcist. Med dette 1/2leluja kunne mangen en instruktør fristes til at score yderligere i groteskhed og vid, og så kunne det elegante præg let blive visket ud, men det sker ikke hos Maagaard. Han lader det hele balancere  fint i samspil med Rune Halkens Tønnes lysdesign.

Inspirerende energi i orkestergraven

Nede i orkestergraven sidder atter Randers Kammerorkester og dets chef David Riddell med inspirerende energi. Orkestret befinder sig på et godt højt niveau. Sangerstaben er også inspirerende god. Sommeroperaen har gennem mange år hjulpet mange sangere videre i karrieren og får det nu fortjent tilbage.

Divus Madsen kryber ud af hullet på kirkegården. Jørn Pedersen synger ham med ægte genopstanden buffo-triumf. Det er flot, som han holder liv i figuren hele vejen. Hans kone Sandra bliver lidt ude af den, men heldigvis har hun kaffekanden med. Som Divus kan konstatere det: ”Livet er bedre end alternativet. Med en god kop kaffe til.” Liv Oddvejgs stemme har i sig fløden hertil. Hendes stemme er spændende og burde bruges endnu mere.

Vulva med de gyldne englevinger tager lidt forsinket imod Divus Madsen for at forkynde hans opstandelse. De himmelske magter forstår at indsætte Vulva som tv-reporter af den store nyhed.  Hun synges af en fængslende kunstner som Helene Gjerris. Med Aftensjovet og parringsspillet/realityprogrammet Sæd & Skik glider vi over i revyoperaen. Trine Bastrup Møller synger behersket smukt Psykopøjten. Den unge Morten Grove Frandsen, som er studerende på Operaakademiet, overrasker med en stemmemæssig alsidighed med ekstra fascination oppe i trapezhøjden.  Hans Super-Egon er i frugtbar kamp med Jens Krogsgaards flotte, træfsikre heltetenor som Overlægen.

Alvor i moroen

Efter pausen bliver der mere alvor, nok i modsætning til buffooperaens  traditionelle afslutning med kulmination af moroen. Undergang lig med klarsyn følger. Gaia og Bingo venter en lille. Hun synges af Ida MacGregor, en ung sopran, som virkelig er værd at lægge ører til, og han er elev på Aarhus Teater, David Elnebo Polmer, som gør det ret fantastiske at spille kropsivrigt ud mod og med alle sangerne, så man ikke bemærker, at Bingo faktisk er en stum rolle.    

Forestillingen er fyldt af talent. Dansk opera har det godt med virkelig mange muligheder. Det hører man her. Det skal lige med, at det trykte program er gedigent.

Det er blevet  fantasiens morskab i Helsingør Teater. Og i den atmosfære er det ikke nødvendigt at ty til den billige opstyltning af et antal stjerner, hjerter eller pølser. Jeg undlader det og overlader det hellere til hver enkelt besøgende at finde sin personlige grad af moroe.

1/2LELUJA, Egoland the Opera. Helsingør Theater, Den gamle By, fredag den 30., tirsdag den 3. september, onsdag den 4., fredag den 6. alle dage kl. 19.30.  Billetsalg Musikhuset Aarhus, tlf. 87404040.  www.billetlugen.dk, tlf 70263276.

1/2LELUJA spilles desuden i Københavns Musikteater 11. og 12. september, begge dage kl. 20. 

Billede: Den engleudsendte Helene Gjerris og Jørn Pedersen i kørestol. Foto: Pernille Bering (Bering Foto).