af John Christiansen - d. 21. marts 2014
Klingende specialiter: Lisa Tjalve, dansk sopran i Tyskland synger lieder af Mahler, Berg og Schönberg – Hilary Hahn har inspireret til 27 nye encores, ekstranumre for violinen, en spændende ide
Dagens citat: Arnold Schönberg skrev i en artikel om kollegaen Alban Berg:: "Da Alban Berg kom til mig i 1904, og jeg så de kompositioner, han viste mig - sange i en stil mellem Hugor Wolf og Brahms -, opdagede jeg straks, at han havde talent. Følgelig accepterede jeg ham som elev, selv om han da ikke var i stand til at betale min løn. Senere arvede hans mor en formue og fortalte Alban, at nu havde de råd til, at han kunne komme på konservatoriet. Jeg fik senere fortalt, at Alban da begyndte at græde, og at han ikke kunne standse dermed, før hans mor havde lovet, at han måtte fortsætte hos mig."
Smukt forstået
liedsang
5 stjerner: Lisa
Tjalve er en dansk sopran, hvis karriere fortrinsvis foregår i Tyskland. Hun er
uddannet i Köln, men dog også på Det kgl. Danske Musikkonservatorium, og hendes
første ansættelse var på operaen i Lübeck fra 2001 til 2003. Siden har hun støt
udviklet sig og skabt sig et navn.
I 2013 udgav Lisa Tjalve på plademærket Villa-Artis-Music en
cd med udvalgte sange af Gustav Mahler, Alban Berg og Arnold Schönberg, som er
blevet så godt modtaget, at den nu er indstillet til den fornemme tyske
pladepris Echo som årets bedste lied-udgivelse. Den distribueres herhjemme af
Danacord.
Når man lytter, forstår man umiddelbart denne fornemme
indstilling, som er ensbetydende med en stor anerkendelse. Det er en fornøjelse
at lytte til Lisa Tjalves smukke og runde sopran, som klinger klart med en
præcis tekstudtale. Og hendes pianist Heinz Walter Florin er den ideelle
akkompagnatør og tilmed befordrer i denne musik. Sammen trænger de ind i og
åbner for denne ellers ofte komplicerede musik fra den spændende overgang mellem
to århundreder for godt 100 år siden.
Hemmelighedsfulde sange i natten, drømme under skyer. Alban
Bergs ”Sieben frühe Lieder” bevæger sig stadig i romantikken, hager sig stadig
fast i dens velkendte harmoniske gang, men den er under opbrud mod et sjæleligt
voldsommere kaos. Denne overgang med Jugendstilen, som også betød den skarpeste
overgang nogensinde mellem to århundreder, 1800-tallet og 1900-tallet, er det
lykkedes Lisa Tjalve og hendes akkompagnatør at finde stærkt ind i.
Overgangen til fire af Gustav Mahlers sange fra ”Des Knaben
Wunderhorn”-sangene er overrumplende. Den hemmelighedsfulde karakter i naturen
glider stille over i en kvindes sind, da hun siger farvel til sin elskede, som
drager ud til sit regiment, ”Wo die Trompeten bläsen”. Wunderhorn-sangene, som
er taget ud af en større samling, danner med ”Rheinlegendchen” en ny helhed, et
selvstændigt kvindebillede.
Disse Mahler-sange er blevet tolket af mange store sangere
gennem tiden, men den dybe følsomhed, som Lisa Tjalve skaber sammen med sin fine
pianist Heinz Walter Florin, er noget af det mest bevægende og dybest
forstående, som jeg har hørt dem sunget med. Også sangen ”Liebst du um
Schönheit”, spørgsmålet som Friedrich Rückert stillede og Mahler besparende,
klinger her ganske forførende.
Arnold Schönberg skrev også lieder, som i sig havde spændingen
mellem to århundreder og alligevel forenede dem. Her skinner lyset gennem
natteskoven.
Samarbejdet mellem den danske sopran og den tyske pianist er
følsomt præcist. Deres forståelse af denne musikkens og digtningens
overgangstid, som godt kan kaldes gylden, er bevægende (Villa Artis VA38-13001, import Danacord, bør kunne fås i enhver god
klassisk pladeforretning).
Violinkunst i
portionsanretninger
5 stjerner: ”Encore”
(gentag) begyndte operapublikummet også uden for Frankrig at råbe i begyndelsen
af 1700-tallet, når det ville have gentaget en arie. I dag er encore det mest
internationalt brugte ord for et ekstranummer. Koncertens solister giver
ekstranumre. Ofte har de en vis tilknytning til hovedprogrammet. Vi anmeldere ønsker
inderligt, at de inden ekstranummeret højt og klart fortæller, hvad de vil
spille, for vi bliver altid bagefter spurgt, hvad det var. Og hvem siger, at vi
ved det.
Den unge pragtfulde violinist Hilary Hahn har sammen med
pianisten Cory Smith indspillet 27 encores, fordi hun synes, at et ekstranummer
børe være ny og aktuel musik. Hun har været nysgerrig efter at vide, hvordan
nutidige komponister ville tage imod opgaven at komponere ekstranumre. Det var
for hende bare at få begyndt, og hun gjorde det, opsøgte også på computer, hvad
der var skrevet af små selvstændige violinstykker med eller uden
klaverledsagelse. Hilary Hahn blev fascineret af kreativiteten, og hjulpet af
rigeligt med te og chokolade lyttede hun ofte helt frem til morgenstunden.
Hilary Hahn gik videre og henvendte sig til 26 komponister
og bad dem hver komponere et stykke for violin og klaver uden elektronisk
forstærkning og under fem minutters spilletid. Af de 27 stykker, som hun nu har
indspillet, overskrider kun de tre klart tiden, men det forsvarer Hahn med, at
der også skal være plads til tolkningsmæssige friheder. Nogle komponerede deres
bidrag på en dag eller to, andre tog måneder. Nogle komponerede i deres
sædvanlige stil, andre eksperimenterede. Ældre komponister fandt stykker frem
fra deres gemmer.
Hilary Hahn satte to år af til at indstudere al musikken.
Hun passede fortsat sin sædvanlige udstrakte koncertvirksomhed. Det var slet
ikke nogen let proces. Hver komponist har jo sit eget sprog, og til kun fem
minutters musik fristes komponister til virkelig at skrive noget nyt og
anderledes. Nogle værker tog det tid at finde ind i, men når de først åbnede
sig, var det som brillante, kraftfulde, lysende og smukke kunstværker,
fortæller Hilary Hahn.
Hahn ville nu have 27 numre, hun er en speciel kunstner, og
hun reklamerede efter endnu et stykke og fik sendt 450 værker. Hun og hendes
pianist Cory Smythe arbejdede yderligere tre måneder med at gå dem igennem. Hahn
fandt også sponsorer til alle de stykker, som de til slut indspillede.
Jo, det er også inspirerende at lytte til de to cd’er med
fremragende og indlevet musiceren. Men man skal ikke bare sætte cd’en på og lytte
til dens slutning. Man skal tage hvert stykke for sig og lytte koncentreret
afslappet til det. Jo, lige præcist: Koncentreret afslappet. Der er 27
forskellige verdener på de to cd’er. Nogle har komponeret let tilgængeligt,
også vittigt eller elegant flydende. Andre har tungere ting på hjertet. Her er ekstranumre til enhver koncert, men
også til enhver stemning, og man skal udnytte hjemme i hverdagen at kunne rive
nogle minutter ud og komme et helt andet sted hen. Og endda vidt forskellige
steder. Alt efter gemyt kan man afvise eller opsluges. Og der er et nyt tilbud
parat.
Naturligvis får man mest ud af at lytte, hvis man kendskab
til violinen, men disse ”ekstranumre” er langt fra kun for violinkendere. 27
komponister er for mange til at begynde at nævne navne. De byder på et
udgangspunkt for en egen personlig opdagelsesrejse gennem nutidige ideer, som Hilary
Hahn skriver og tilføjer: ”Hold ører og instinkter åben – og et forråd af te og
chokolade beredt” (In 27 Pieces. The Hilary Hahn encores. Deutsche Grammophon 479 1725)
Foto af Lisa Tjalve. Fotograf Grøn &
Grønborg, Aarhus