Dagens replik: Den jyske Opera spiller en babyopera for tiden. Anmeldelsen er at finde HER. Hvorfor? Fordi den er vigtigere, mere spændende og mere facetrig end det meste, jeg ellers skriver. Og fordi Den jyske Opera har skabt en forestilling for alle, fra babyer til oldeforældre, som er en virkelig nyhed. Alligevel er den mindst læst af alle artikler i de seneste år. Skyldes det voksen-snobisme? 

Hvor kom de fra?

Det kan altid betale sig at spille ”La boheme” og ”Tryllefløjten”, og man kan så glæde sig over, at disse verdens to mest populære operaer også har indholdet og kvaliteten, der kan bære dem igennem hele vejen. Men der er meget andet i operaens verden, som også har denne brede imødekommende kvalitet. Men bliver det præsenteret ofte nok og godt nok?

Denne artikel tager sin afsats et helt anden sted, nemlig i et gæstespil, som skulle være fra Prags Statsopera og netop med ”La boheme” i sidste uge i Musikhuset Aarhus og i Aalborg Kongres og Kultur Center. Jeg overværede forestillingen det første sted. Man kunne komme i tvivl om afsenderens korrekthed. Ville Tjekkoslovakiets førende statsopera sende så tynd en opførelse? Jeg kaldte den i min anmeldelse en mærkværdig take away ”La boheme” og nøjedes med en lille parentes med ordene ”måske lidt overdrevet” tilknyttet betegnelsen ”Statsopera”. Det viste sig at være helt sådan. Det var også i sig selv mystisk, at der ikke var noget program at få, ikke engang et opslag, der kunne fortælle os, hvem der spillede til og i denne ”La boheme”. Tjekkerne havde ikke så meget som en navneseddel med hjemmefra.

Jeg skal indskyde, at starten ikke var specielt god, selv om dirigent og orkester havde en vis klasse, som dog ikke var helt på højde med de lokale symfoniorkestre i Aarhus og Aalborg. Men det var ikke dårligt, og efter pausen blev også sangerpræstationerne klart bedre.  ”La boheme” var og blev det, så målet her er ikke at erklære opførelsen for umulig, for den havde også sit.

På jagt efter navne

En tilskuer, Michael Knudsen, ville gerne vide, hvorfor han ikke kunne få et program, og han skrev dagen efter til Statsoperaen i Prag. Til hans overraskelse fik han beskeden, at Statsoperaen, som har to forskellige ensembler, ikke havde været i Danmark. Statsopera er normalt en kvalitetsbetegnelse til en dyrere pris, så man må spørge, hvorfor de hæderkronede kulturinstitutioner Musikhuset Aarhus og Aalborghallen ikke havde efterlyst, om betegnelse var korrekt, inden de præsenterede gæstespillet under forkert varebetegnelse? Michael Knudsen blev også dagen efter af Musikhuset oplyst, at arrangøren bag var Ticketmaster og Den tjekkiske Opera i Prag i samarbejde med operahuset i Liberec, hovedstaden i Böhmen i det nordlige Tjekkiet med kun 106.000 indbyggere. Den tjekkiske Opera er ikke en scene, men snarere et arrangementsbureau. Men at Liberec har egen operascene, det er nu flot.

En stor del af publikum til gæstespillene fra udlandet, oftest europæiske østlande, kender i forvejen ikke så meget til opera, at det er ekstra synd, hvis det ikke får opførelser, der om muligt kan rive dem lidt omkuld. Den jyske Operas forestillinger har i en langt højere grad ideer, er mere gennemarbejdede og med flere kvaliteter. Mens gæstespillene meget sjældent præsenterer noget nyt og anderledes, er Den jyske Opera under sin tyske operachef Philipp Kochheim i gang med at finde glemte danske operaer frem. I marts måned indledes med August Ennas ”Kleopatra”. Alene titlen fortæller om en stærk kvinde og om et menneskeligt bevægende drama. Operaen er af samme alder som Puccinis første mesterværker, 1890’erne. Den blev en stor succes ved premieren i København. Jeg kender den ikke, men jeg kender en god del af August Ennas musik, og den har samtidens karakteristiske præg, kvaliteter og skønhed. Den er fortællende og romantisk

Meget vi kunne gøre bedre

Og hvad så? En tysk operakender er kommet til landet, han bor midt i Aarhus og arbejder på at vise os glemte danske kvalitetsoperaer, som han sender rundt i landet. Den jyske Opera er imidlertid afhængig af, om spillestederne og teaterforeningerne rundt om vil have, hvad der nu tilbydes. Og det er sløjt med ”Kleopatra”. Kendes ikke. Færdig. Den skal nu kun spilles ni steder af de omkring femten steder i landet, som normalt modtager og viser Den jyske Operas forestillinger. ”Kleopatra” skal for eksempel ikke vises noget sted i Jylland nord for Aarhus, altså ikke i Aalborg. Her køber man en billig ”La boheme”, men ingen dronning ”Kleopatra”. Det er da trist. 

Men det er der meget, som er. Det er ynkeligt så lidt, som den danske presse nu beskæftiger sig med den musik, som er andet end populær og ung. Jeg ved godt, at den skrivende presse er i økonomiske vanskeligheder, men jeg havde på Jyllands-Posten engang en chefredaktør, som sagde: ”Hvad folk gider læse, det bestemmer vi”. Han havde ret. Folk læste det med glæde, fordi det var tænkt, følt og skrevet af folk, der levede for det. Men det var det første, der blev skåret i, da aviskrisen begyndte.

Vi kan heller ikke prale af, at vi er et godt operapublikum. I den sidste ende er det jo os selv, som bestemmer, om vi gider. Og nysgerrige efter nyt er vi sørgeligt lidt.  

Det samme besvær med publikum har de i teaterforeningerne, som gør et godt stykke arbejde landet over, men når der endelig kommer noget usædvanligt, en anderledes opera, som de kyndige, der har med den at gøre, har tænkt, følt og levet for at få op at stå, så er det ikke korrekt, at den slettes og glemmes. Hver gang det sker, dør også et stykke dansk kultur.

Alle kan vi gøre det bedre.

ps. Musikhuset Aarhus skriver: Vi har lavet en dum fejl, og der er simpelthen sket en fejl hos os i oversættelsen, så det har stået forkert på vores hjemmeside. Det er meget beklageligt, og vi vil bestræbe os på at sikre, at vi ikke laver samme dumme og misvisende fejl i fremtiden. 

Billede fra Den Jyske Opera's forestilling af Weinbergs "Passageren". Det var en pragtfuld opførelse, som gjorde dybt indtryk. Man kan ikke sige, at operaen var vanskelig tilgængelig. Men der var for få tilhørere. Foto: Kaare Viemose/Den jyske Opera.