af John Christiansen - d. 23. november 2018
Spændende sæsonprogram 2019-20 bør friste også teaterforeningerne til satse på mere opera: Klenaus Michael Kohlhaas – Tjaikovskijs Jevgenij Onegin – Mozarts Bortførelsen fra seraillet – Hjertelyd - Dracula
Paul von Klenaus ”Michael Kohlhaus”
Med den nye tyske operachef Philipp Kochheim udgiver Den jyske Opera for andet år i træk en indholdsrig (96 sider) uindbundet
bog med alt om sæsonen 2019-20. Så meget læseværdigt stof på forhånd om et års
opera er et sjældent gode herhjemme. Den fortæller i flere artikler om hele
sæsonen, og den udleveres gratis før alle operaens forestillinger landet over
begyndende med ”Carmen” nu lørdag i Aarhus og næste gang til forårets store forestilling
landet over, August Ennas ”Kleopatra” i marts-april og videre til selveste
tangokongen Aston Piazzolas ”Maria de Buenos Aires” i slutningen af marts. Programbogen
for den indeværende sæson vil naturligvis stadig blive udleveret. Den nye vil
også ligge fremme på udvalgte steder for eksempel i Aarhus på biblioteket Dokk1
og kunstmuseet Aros. Men først og fremmest
kan man altid læse bogen på Den jyske Operas hjemmeside.
Dette års sommerforestilling Weinbergs ”Passageren” var en
succes, men den burde være set og hørt af mange flere. Sommerforestillingen i
Musikhuset Aarhus den næste 21., 22. og 24. august 2019 er så muligvis et
dristigt valg, og dog må man sige, at forestillingen sandelig burde tiltrække
både et nyt og et gammelt publikum, både et ungt og et ældre publikum. Blot er
det ikke en børneforestilling, men børnene sørger Den jyske Opera godt for på
anden vis i sæsonen. Operaen lyder ubekendt, og det er Paul August von Klenaus
”Michael Kohlhaas” da også. Det er en opera af en dansk komponist aldrig før
opført i Skandinavien. Jeg kender den altså ikke, men jeg kender anden musik af
Klenau, og den er ikke vanskelig tilgængelig. Det er tværtimod stor musik fra
1930’erne. Vi kan forvente stort anlagt opera som hos Wagner, ikke langt fra
Puccini med ”La boheme” og ”Tosca” for det brede publikum, og så har den i tilgift
den samme raffinerede klangskønhed, som man finder hos Richard Strauss og
Schönberg.
Man får meget mere besked om musikken i en artikel i bogen
af Jonas Alber, som dirigerer opførelsen. Musikken er både senromantisk,
modernistisk og med mange citater tilbage til middelalderen. Handlingen foregår
i 1352 i Brandenburg. Hovedpersonen er hestehandleren Michael Kohlhaas, som
bliver uretfærdigt behandlet og derfor udvikler sig til en blanding af en revolutionær
og en terrorist. Hvordan behandles i en anden artikel i bogen. Nok er
handlingen bygget over Heinrich Kleists novelle udgivet i 1808, men den er ikke
uden aktualitet nu: Hvor går grænsen mellem rigtigt og forkert, mellem en revolutionær
og en terrorist, mellem en idealist og en diktator?
Man læser også et interview med instruktøren, operachef
Philipp Kochheim, som åbenbart selv stiller spørgsmålene. Det første lyder
udfordrende: ”Hvor meget bekymrer det dig,
at denne opera har været en af Adolf Hitlers favoritoperaer”? Hvis den
virkelig var det, må man ikke glemme, at Hitler var temmelig musikalsk, hvilket
vi jo desværre må tage med. Interessant nok opdagede man efter verdenskrigens
afslutning i 1945 i Hitlers private pladesamling også megen russisk musik, som han
selv havde forbudt i nazi-Tyskland. Klenaus opera blev uropført i 1933, lige
før Hitler blev Hitler, så ”der Führer” var ikke nogen model for Klenaus hovedperson,
og operachefen konstaterer, at han ”ikke
fandt noget antisemitisk, racistisk eller andet foragteligt i hans udtalelser”.
Kochheim afslutter: ”Lad os diskutere hans arbejde frem for at
dømme uden nogensinde at have set eller hørt det og forhåbentlig nå en bedre
forståelse for forholdet mellem kunst og politik”. Jeg vil tilføje, at ingen
publikummer kan opfinde en undskyldning om nazisme for at blive
hjemme. Man kan roligt være med til at hylde Paul August von Klenau (1883-1946)
for en skandinavienspremiere på en – forventelig – stor dansk opera – dog
skrevet på tysk.
Sangerbesætningen er international med den italienske
baryton Filippo Bettoschi i titelpartiet Michael Kohlhaas. Den kvindelige
hovedrolle synges af den irsk-amerikanske mezzosopran Aileen IItani. Der bliver
genhør fra forrige sæson med de to tyske sangere tenoren Daniel Szeili og
sopranen Tanja Christina Kuhn. Nede på listen er der flere danske sangere med.
Tjaikovskijs ”Jevgenij Onegin”
Operasangere skal kunne mange sprog. Til sommer tysk, til
næste efterår russisk, for da synges Tjaikovskijs (1840-1893) mest populære
opera ”Jevgenij Onegin” på russisk med premiere i Odense Koncerthus den 9.
oktober og på landsturné frem til den 30. november. Jeg kan næsten ikke få mig
til at skrive, at den som næsten altid på dansk kaldes ”Eugen Onegin”, for Eugen
er ikke noget russisk navn, men en fri og dårlig ”oversættelse”. Beskrivelsen
af handlingen efter Pusjkins versroman er i programbogen kogt præcist og rammende
ned: ”Kærlighed, lidenskab, jalousi,
længsler, krænkelser og død i zartidens Rusland baner vejen for, at den smukke
pige fra landet, Tatjana, falder for den arrogante mand fra Skt. Petersborg,
Onegin, som først mange år senere finder ud af, at han er lige så forelsket i hende,
som hun var i ham. Men da er det for sent”.
En dansker synger lykkeligvis titelpartiet Onegin, barytonen
Jens Søndergaard vekslende med nordmanden Leif Jone Ølberg, som vi allerede har
lært at kende som en sanger, der er værd at have fast på Den jyske Opera. Den internationale sangerbesætning på Den jyske Opera ser lovende ud. Russeren Dmitrij Bashkirov og franskmanden Philippe Do skifter som
den sørgeligt af jalousi fyldte tenor Lenski. Det store vidunderlige parti som
Tatjana bliver et nyt genhør med den tyske sopran Tanja Christine Kuhn, som
veksler med waliseren Elin Pritchard. Olga synges af Johanne Højlund, som
allerede har haft to succes’er på Den Jyske Opera i ”Passageren” og som Carmen.
Gremins mægtige basarie synges såmænd af en amerikaner, Valeria Ruminski. Der er ikke mindre end syv af de gode
korsangere på Den jyske Opera med i solopartier, blandt andet Birgit Demstrup
og Birgitte Mosegaard Pedersen som godsejerfruen Larina. Den jyske Operas
musikchef Tecwyn Evans, der er fra New Zealand, dirigerer. Instruktøren er en
alsidig tysker, Heinrich Horstkotte. Ib Asp er lysdesigner, og ”Jevgenij Onegin”
er netop en opera, der indbyder til at lege med lyssætningen. .
Mozarts ”Bortførelsen fra seraillet”
Det vil glæde mange af Den jyske Operas faste publikum, at
den anden af sæsonens operaer, som skal landet rundt, bliver Mozarts ”Bortførelsen
fra seraillet” med premiere i Musikhuset Aarhus den 21. februar 2020 og videre
turné til 4. april. Her bliver det store spørgsmål iscenesættelsen af den i dag
måske ret naive handling. To vestlige kvinder, den engelske Konstanze og hendes
kammerpige Blonde og hendes altmuligmand Pedrillo holdes indespærret i Bassa Selims
serail. De tre er blevet fanget af pirater og solgt til Selim, som naturligvis har
forelsket sig i Konstanze. Pedrillo mener, at Blonde er hans, men hun er blevet
givet som slavinde til haremsvogteren Osmin. Adelsmanden Belmonte, Konstanzes
gamle kæreste, har funder frem til seraillet naturligvis med plan om at hente
de tre hjem. Men Selim er nådig. Der opstår dog et problem, da Selim opdager,
at Belmonte er søn af den mand, der engang tvang ham selv i landflygtighed.
Naturligvis ender det godt.
Det er en naiv historie, hvis man tager den for bogstaveligt,
men kun da. Sæsonprogrammet indeholder en ret stor oversat artikel af en kendt
tysk musikskribent Attila Csampai::”Et forsvar for en harmløs opera”.
Og vi må sige heldigvis for musikken, som fortæller om kærligheden i dens mange
nuancer. Det er rigtigt, som det skrives af instruktøren, som igen er operachef
Philipp Kochheim: ”I vor tid har flere
opsætninger af ”Bortførelsen” inddraget en underliggende konflikt mellem
orientale og vestlige værdier og adfærd. Det har ført til talrige opsætninger
af operaen, som har forsøgt at drage paralleller til nuværende konflikter, til
radikale islamister eller til aktuelle problemstillinger om social
integration”. Det er Kochheim stærkt uenig i: ”For det første fordi der ikke er eksempler på terrorisme i
musikken. For det andet fordi forholdet mellem Bassa Selim og Konstanze er
betydeligt anderledes og sandsynligvis mere komplekst end det kunne have været
mellem en ISIS-terrorist og en tilfangetaget amerikansk soldat. Dette peger på
Mozarts magi og sandhed, som aldrig er simpel eller éndimensionel”.
”Mozart er den menneskelige
sjæls komponist. Med et stort musikalsk mikroskop afslører han, hvad er kan
ske, når en mand møder en kvinde, når de bliver forelskede, og når et andet
individ blander sig”. Der fortælles nu altså en anden og anderledes nutidig
historie, og det gode er, at den har bund i Mozarts musik. ”Konstanze er splittet mellem to verdener,
den med Belmonte og den i luksus med Bassa Selim. Hendes problem er ikke, at det
er umuligt at undslippe, men at hun ikke kan beslutte sig. Hun ved ikke, hvad
hun vil, da begge sider har fordele og ulemper”,
Vi får en norsk og en dansk Konstanze, Lina Johnson og Clara
Thomsen, en tysk og en dansk Belmonte, Alexander Geller og Bo Kristian
Jensen, en rumænsk og en amerikansk
Blonde, Silvia Mico og Marielle Murphy (så kan man spørge, om der virkelig er
mere spjæt i dem end i de danske Blonder, som man kan forestille sig),
videre en britisk og en svensk Pedrillo, Andrew Dickinson og Conny Thimander, en
tyrkisk haremsvogter Osmin, Hakan Tirasoglu og naturligvis en tysk skuespiller
som Bassa Selim, Christoph Gareisen, for ”Bortførelsen fra Serailet” spilles og
synges på det det originale tysk. Men husk der er danske overtekster til alle opførelser
af alle operaerne.
Dracula og Hjertelyd
”Dracula” og ”Hjertelyd”, nej, det er to forskellige
stykker. ”Hjertelyd” har premiere allerede den 11. i førstkommende januar 2019
på Godsbanen Aarhus’ Åbne scene, og her spiller man til 31. januar. I Hjørring
er den så på Aprilfestivalen fra 31. marts til 7. april 2019. I den følgende
sæson, men stadig i 2019 er det fra 19. til 24. september på GrowOP! festivalen
i Aarhus, en operafestival med mange forskellige aktiviteter for dem op til 14
år. Nu citerer jeg om "Hjertelyd": ”Du og dit barn (i alderen 0 – 2 og 1/2 år) skal
være med til musik og bevægelse, og I vil få sanselige oplevelser af blødt,
glat, pelset, lyst og mørkt. I vil blive lokket, forundret og draget ind i et
landskab af farver og lyde, hvor der er hjerterum til alle – også jer, der oplever
opera for første gang”. Og det bliver jo første gang for over halvdelen. Der medvirker
først Johanne Højlund, så Lise Christensen, begge mezzosopraner og videre barytonen
Leif Jone Ølberg, cellisten Johanne Andersson og saxofonisten Kasper Hemmer
Pihl.
Den jyske Opera havde sin første forestilling i 1947 på
Aarhus Teater og blev der på Store Scene i 35 år. Jeg havde nogle af mine første
operaoplevelser der. Nu vender operaen tilbage i et samarbejde om Aarhus
Teaters opførelse af Bram Stokers drama ”Dracula” fra 29. april til og med 6. juni,
men det er altså først i år 2020. DJO har mange årstal i luften på samme gang,
så man skal passe på, når man skriver. Operaen leverer sit fremragende og scenevante
kor. Martin Lyngbo har dramatiseret "Dracula" fra 1892 og sætter det i scene. Vi kan forvente os en ny version med Dracula
som en rejsende gennem tiderne. Det forlyder, at denne rejse også vil tage os
gennem musikhistorien i det 19. århundrede, og det var musikalsk jo et stort
århundrede.
Det er et væsentligt og godt sæsonprogram. Der er noget til
de nysgerrige og noget til de traditionsbundne. Der er kvalitet hele vejen
igennem. Tilsyneladende har man i næste sæson undgået nogen fribryder. Ellers
må operachefen blande sig. Programbogen bugner af lovende læsestof. Generelt må der gerne i de følgende sæsoner være
endnu flere danske sangere med i de større partier. Det er jo også en af
opgaverne for Den jyske opera at udvikle vore egne sangere, og det glemte den
forrige nordirske operachef. Men Den jyske Operas internationale snit lover
oplevelser. Man kan kun glæde sig. Hvis publikum vil lege med, så er Den jyske
Opera igen på vej til at blive en opera af international standard, som den var
i de store Wagner-år - nu blot uden Wagner.