af John Christiansen - d. 14. september 2018
Den første orkesterkoncert på Aarhus Symfoniorkesters Brahms-festival blev en stor optakt
***** 5 stjerner af 6 Da jcklassisk.dk var ung, skrev jeg
en pladeanmeldelse med titlen: ”Også for elskere af Brahms”. Den blev hurtigt
den første artikel med over tusind læsere, og det var forbløffende mange
dengang. Nogle må være blevet skuffede. Det var ikke Brahms’ musik, de fleste
læsere gik efter. Dengang var filmatiseringen af Francoise Sagans fortælling
”Aimez vous Brahms” aktuel. Jeg tør nu bruge en ny variant af denne rubrik. Aarhus Symfoniorkester har startet sæsonen med
en stor Brahms-festival bestående af tre orkesterkoncerter og tre
kammerkoncerter. Alle fire symfonier er der, desuden violinkoncerten og den anden
klaverkoncert. Til den første orkesterkoncert lød bifaldet fra den fyldte sal,
som hed det: ”Vi elsker Brahms”. Og det forstod man godt.
I mange år var Brahms en vanskelig
sag for landsdelsorkestrene, hvis det skulle være blot nogenlunde i orden. Hvilken
forskel til i dag. Den første orkesterkoncert af fire (denne anmeldte koncert
gentages fredag) inden for 10 dage var en bedrift. Orkestret var udvidet, men
klang som en helhed. Orkesterspillet var stærkt, præcist og udtryksfuldt
saftigt. Ja, ordet saftigt vil måske ikke behage alle læsere, men det er
dækkende for en orkesterklang, der var alt andet end tør eller endformig.
Orkestrets chefdirigent Marc Soustrot har vidst, at han af sit orkester har
kunnet stille de store krav, som en sådan festival kræver. Og han har ret.
En pianist med aura
I Brahms’ anden klaverkoncert fik
vi en af de store gamle pianister, en ægte repræsentant for wienerskolen, den
71-årige Rudolf Buchbinder. Han var som femårig den yngste nogensinde, der er
blevet optaget på Wiener Musik Hochschule og det hos Bruno Seidhofer, som netop
var den store klaverlærer bag wienerskolen. Buchbinders Brahms-spil var stort i
sin rene klassiske enkelthed, selvom enkelt ikke er et ord man vil bruge om
denne også for lytterne vanskelige koncert at hitte rede i. Man har netop i
denne koncert ofte kunnet høre netop dirigent og solist gå skævt af hinanden.
Her var det herligt at høre Buchbinder og Soustrot og med ham orkestret finde så
stærkt sammen. En lille detalje: Under bifaldet gik Buchbinder ned i orkestret
og hyldede solocellisten Eugene Hye Knudsen. Det var med rette. Sikke en
pragtfuld udtryksfuld cellotone. Turen kunne være fortsat rundt i orkestret.
Man har altid hæftet sig ved, at Brahms
efter sin succesfulde første klaverkoncert tøvede i 22 år med at komponere sin
anden og sidste klaverkoncert. Den blev uropført i 1881 i Budapest med ham selv
ved flyglet. Derefter fulgte en lang række opførelser med pianisten Brahms rundt
om i Europa. Efter en af dem rejste han sig og spurgte med sin specielle humor publikum:
”Jeg håber ikke, at jeg har forstyrret Dem”.
I Aarhus kan Rudolf Buchbinder næppe have forstyrret nogen. Tværtimod. Hvor
intenst blev der ikke lyttet.
Buchbinders ekstranummer var en
overraskelse. Efter en stor og intenst ladet Brahms-koncert hev han nærmest ud
af ærmet en gnistrende, virtuost medrivende fantasi ”Soirée de Vienne” over
melodier fra Johann Strauss den yngres operetteverden, ”Zigeunerbaronen”,
”Flagermusen” etcetera. Buchbinder har selv ”nykomponeret” denne ”Soirée Vienne”
som sit opus 56. Et festligt øjeblik var vi pludselig i Wien.
Fire symfonier i
omvendt rækkefølge
Efter pausen kom Brahms fjerde symfoni.
Det var ganske interessant at hans sidste symfoni skulle blive den første på
den lille festival. Vi hører dem alle i kronologisk tilbagegang. Symfonien er
lettere at gå til end klaverkoncerten, også fordi den er bygget op af
musikalske former, som vi kender, den traditionelle sonateform, tema med
variationer og en herlig version af den gamle barok variationsform passacaglia.
Brahms har nok moret sig med at skrive symfonien, for han er både lidt lystig
og mere alvorlig. Mol og dur i mange facetter. Og det i en stor fremførelse, som
lover endnu tre symfoniske oplevelser i de næste dage.
Denne
koncert gentages i aften fredag. Den 3. og den 2. symfoni spilles onsdag den
19., og den første symfoni spilles sammen med violinkoncerten lørdag den 22.
september klokken 15.00. Solist er den pragtfulde Baiba Skride. De to sidste
kammerkoncerter finder også sted i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus den 17.og
20. september. Nu kan vi elske Brahms.
Billede:
Rudolf Buchbinder.