Sopranen Julie Fuchs skalle have sunget Pamina i Mozarts ”Tryllefløjten” på Hamburgs Staatsoper her i foråret, men hun blev fyret med den forklaring, at integriteten i opførelsen ville blive kompromitteret, hvis Pamina blev sunget af en sopran, der var fire måneder henne i sit svangerskab. Julie Fuchs skrev om det på nettet og tilføjede: ”Som det er tilfældet med de fleste kvinder i denne anden del af tre i svangerskabet, er jeg glad for at kunne meddele, at jeg føler mig fuld af energi og at mit gode helbred er blevet bekræftet af mine læger”.

Men hvad ville man nu sige til, hvis man som tilskuer så en Pamina, denne mest uskyldsrene kvinde, som først inde i Mozarts opera finder den mand, som skulle gøre hende gravid, her allerede var fire måneder henne? Ville man som tilskuer ikke skue mistroisk hen mod ypperstepræsten Sarastro?  

Tilbage til virkeligheden. En helt anden sag, som kun nævnes, fordi den også kan blive aktuel for Julie Fuchs. Vil hun også opdage, efter at hun føder, at hendes stemme bliver dybere med måske mere end en heltone? Forskere på University of Sussex i England har forsket meget i sagen, for eksempel i om skiftet i stemmen er hormonalt bestemt eller et forsøg fra mødrenes side på at lyde mere autoritative over for børnene? Forskerne konkluderer: ”Vore resultater viser, at et svangerskab har en maskulin effekt på stemmen efter fødslen”.  Fødsler influerer ofte omkring et år på stemmen. Det har givet en del sangerinder ekstra vanskeligheder.  

Hør Domingos første Rigoletto på 3sat

Musikelskere og ikke mindst operaelskere har det godt med den sydtyske tv-sender 3sat. Den har også danske seere, således betaler man på Stofa ikke mange kroner for et ekstra 3sat abonnement. Man kan nå det inden lørdag den 9. juni kl. 20.15, for da sender 3sat som uropførelse en ny operafilm af Verdis ”Rigoletto” optaget, hvor operaen foregår efter Verdis mening, nemlig i den dejlige italienske by Mantua. En af Italiens mest ansete filmmænd veteranen Marco Bellocchio har styret optagelserne. Zubin Mehta dirigerer.

Spændende er det, at man får hørt og set Placido Domingos debut som hofnarren Rigoletto. Seere i mulig afstand fra Aarhus får muligheden for at bedømme, om de skal følge op med Domingos soloaften med orkester i Musikhuset Aarhus den 14. januar 2019. Da Domingo var tenor, var han træfsikker som kun få i den populære arie ”La donna e mobile”. På lørdag synger en af hans mest fremtrædende efterfølgere på den internationale operahimmel, den relativt unge italiener Vittorio Grigolo den. Det kvindelige hovedparti, Rigolettos datter Gilda synges af Julia Novikona, som skulle blive en oplevelse. Som bassen Sparafucile høres Ruggero Raimondi, som jeg faktisk troede var gået på pension, men det gør store stemmer altså ikke.  

Lørdagen efter, den 16. juni også kl. 20.15 sender 3sat Charles Gounods ”Faust” med dens populære operamelodier. En anden af tidens største tenorer, Piotr Beczala, synger Faust sammen med Ildar Abdrazakov som Mefistofeles og Maria Agresta som Margaretha. 

Chefskifte i Berlin med dansk indslag

Med denne sæson slutter briten Simon Rattle efter 16 år som chefdirigent for Berliner Philharmoniker. Det afventes med spænding, at russeren Kirill Petrenko tager over efter sommerferien. Simon Rattle og orkestret er nu taget på en kort turne rundt til de musikhovedstæder, som orkestret plejer at gæste fast, for at Rattle kan sige farvel. Rattle blev i sin tid engageret, fordi han også var den ny musiks mand. Det har han bevist i Berlin, bl.a. med sit Tapar projekt. Som et led i dette har også vores Hans Abrahamsens musik været spillet, og den danske komponist har den fornøjelse, at Rattle har valgt hans nye ”Tre stykker for orkester” til sin luksusturné. Værket er altså bl.a. blevet spillet i Berlin, Wien og London, og det med stor succes. Således kalder Martin Kettle i The Guardian i London Abrahamsens musik for ”levende og kontrastfyldte miniaturer”.

Et hovedværk på berlinernes turné var Anton Bruckners niende symfoni, som sædvanligvis slutter med en langsom smertefuld tredje-sats, fordi Bruckner ikke nåede at færdiggøre finalen, som dog foreligger i udkast. Flere komponistkolleger har færdiggjort symfonien, således er den med Nors S. Josephsons finaleversion indspillet af Aarhus Symfoniorkester på Danacord på en meget anbefalelsesværdig cd. Berlinerne benyttede en nyere version af hele fire komponister, Samale, Philips, Cohrs og Mazzuco.

Ovennævnte Martin Kettle sammenligner i The Guardian Simon Rattles Bruckner-tolkning med en Bruckner-opførelse, som Rattle gav på sit første gæstespil med Berliner Philharmoniker i 2002 i London. Den gang spillede orkestret nok pragtfuldt, men tolkningen var overfladisk og uden dybde, mens det nu var en på alle måder fremragende opførelse. Jeg nævner det, fordi jeg husker nogle generende første år med Rattle og berlinerne, inden orkestret kom op på det niveau, hvor orkestret havde været før. Men i de seneste år har både musikerne og publikum i Berlin været glade for Simon Rattle. Han overtager nu London Symphony Orchestra, men han vil blive boende med familien i Berlin.

Fabio Luisis nyeste post

Radiosymfonikernes chefdirigent Fabio Luisi overtager nu også ledelsen af et af de større amerikanske orkestre, Dallas Symphony Orchestra. Den nu 59-årige italienske dirigent tiltræder fra sæsonen 2019-2010 som såkaldt designeret musikchef og vil så fra sæsonen 2020-21 bære den officielle titel som Music Director. Dallas orkestret erklærer: ”Han var vores førstevalg”. Luisis kontrakt gælder fem år. Han vil i Dallas også dirigere operaer og har planer om at intensivere den ny musik.

Luisi har forlænget sin kontrakt med DR herhjemme. Han går ikke efter chefstillinger for de største internationale orkestre, men foretrækker at samarbejde med orkestre og operascener, hvor han finder sig musikalsk og menneskeligt godt tilpas. Han er også Generalmusikdirektor for Operaen i Zürich og musikchef for Firenzes engang dominerende, men trods økonomiske vanskeligheder stadig levende festival i maj måned, Maggio Musicale Fiorentino.   

En tur i Tivoli

Det er sommertid og Tivoli-tid, så hvorfor ikke fortælle lidt om en lille familieting, en cd med Tivoli-musikken, selv om pladen blev udsendt allerede sidste år. Tivoli-Garden trækker op i hele 74 minutter på en cd kaldet ”Dedicated” med musik, som er tilegnet den og skrevet af komponister lige fra H.C. Lumbye til David M.A.P. Palmquist, musikdirigent for Den kgl. Livgardes Musikkorps, som er korpsets nuværende huskomponist. Man ser for sig de unge musikere komme marcherende gennem den gamle have pompøst og livskraftigt, men der er også koncertstykker, som hører hjemme på Plænen eller i Tivolis Koncertsal. Gennemsnitsalderen på de unge musikere angives til 13 et halvt år. Jo, det er imponerende. Mange af vore fortræffelige musikere begyndte da også deres karriere i Tivoli-garden.

I pladehæftet er der fortællestof om de enkelte i alt 25 stykker musik og om korpsene, for Tivoli-Garden er egentlig flere forskellige elementer, naturligvis musikkorpset med dirigenten Christian Steen Andersen, men også et band, en fanevagt og et tambourkorps, som har et repertoire på omkring 18 marcher, som spilles udenad. Der er måske lidt for megen musik, men det er man jo som lytter selv herre over. Cd’en er også en dokumentation af noget ægte dansk. Der er noget at tage af, og man sidder ikke stille til noget af det. Tivoli-Garden: Dedicated. Danacord  DACODA 776. 74 minutter.