Man må lade Placido Domingo, engang tenorhelt, nu baryton og dirigent og i dette tilfælde pengemand bag, at han tilsyneladende aldrig holder op med at strutte af energi. Hans planer om at rejse rundt til udvalgte fodboldstadions med en kæmpeopsætning af Verdis ”Aida” har dog måttet udsættes et år. Han skulle selv have dirigeret mammutopførelsen med 800 sangere og statister på scenen.

Manfred Waba, der står bag den 60 meter brede sceneopbygning med kulisser, der fylder 1000 kvadratmeter, har måttet beklage, at flytningen af det store scenebillede fra fodboldstadion til fodboldstadion har vist sig at være mere kompliceret end forventet. Problemerne med opsætningen og nedtagningen er ganske vist tæt på at være løst, men tiden for premieren er kommet så nær på, at man må vente til næste år med at føre projektet ud i livet. Der kan kun spilles opera på et stadion i de fodboldløse sommermåneder. Men alt skulle blive i 2018, som det var forventet i 2017. Nærmeste spillested til den tid er Hamburg. Har man billet til en forestilling, må man henvende sig til salgsstedet og få billettens gyldighed forskudt til 2018 eller pengene retur.  

”Aida” er som show et interessant fænomen. Det er jo fristende at lave et mammutshow ud af operaen, der også har megen intim musik. Allerede Verdi selv frygtede, hvad der kunne komme ud af det. Men det hele kan jo også gå op i stor musik med imponerende 800 medvirkende. 

Sønderjylland fra Wagner scenisk til Nielsen på kinesisk

Det bliver ekstra spændende at se landsdelsorkestrenes kommende sæsonprogrammer. Økonomien er spændt landet over, mere eller mindre naturligvis. Posten har været først ude med Sønderjyllands Symfoniorkesters program. Det er et af de orkestre, som ikke har meget at rutte med, men mulighederne er udnyttet godt og spændende af musikchef Nikolaj Andersen. Sønderjyderne kan glæde sig til en ny sæson.

Sønderjyllands Symfoniorkester er det mest rejsende orkester herhjemme med Sønderborg med den fine Koncertsal Alsion som hjemsted. Orkestret præsenterer også dansk musik syd for grænsen. Det er af væsentlig betydning. Det er det også, at tyske musikere besøger os.

Optakten i den kommende sæson er speciel. Sønderjyderne udvidet til 91 musikere tager hul på sin anden omgang som operaorkester i Wagners ”Ringen”. Den Ny Opera opfører i Musikhuset Esbjerg (25., 27., 29. august) ”Valkyrien” i en revideret opsætning af Kasper Wilton og dirigeret af operachef Lars Ole Mathiasen. Orkestret spiller også som sædvanligt på Rued Langgaard Festivalen i Ribe Domkirke (3. september), hvor Per-Otto Johansson dirigerer og Christina Åstrand spiller såvel Niels W. Gades som Rued Langgaards violinkoncerter.

Sæsonåbningen hjemme i Alsion markerer koncertsalens 10 års jubilæum. Hollænderen Kees Bakels dirigerer Dvoraks niende symfoni, og den armensk-danske pianist Marianna Shirinian fyrer al virtuoseriet af i Rachmaninovs anden klaverkoncert (8. september).  Andre efterårsglæder bliver Sjostakovitj’ anden violinkoncert med det norske stortalent Guro Klaven Hagen og Brahms’ tredje symfoni dirigeret af Martin Andre (14. og 15. september). Der bliver dansk musik, Carl Nielsen sjette symfoni, Gades violinkoncert og Kuhlau med kvindelig kinesisk solist og kvindelig kinesisk dirigent (5. og 6. oktober). Endnu en kvinde på dirigentpodiet er italieneren Speranza Scappucci, som garanterer liv i Mendelssohns 4. symfoni, ”Den italienske” (26. oktober). Det er glædeligt, at Søren Kinch Hansen dirigerer to store koncerter, bl.a. Mendelssohns ”Reformationssymfoni” (15. og 16. november) og Beethovens ”Eroica” og uropførelsen af en koncert for slagtøj og orkester af Søren Monrad skrevet til sønderjyderne og Henrik Termansen (1. og 2. februar).

Der spilles også usædvanlig musik for et symfoniorkester. Anders Koppels 70 års dag fejres med hans egen uropførelse af sin saxofon-koncert (28. september). Der er ”Luxury Jazz” med pianisten Nikolaj Bentzon og sangerinden Signe Juhl (12. og 13. oktober). Musicalen ”Chess” dirigeres af David Riddell (6., 7. og 8. marts). Men sæsonens mest usædvanlige musik er dog klassisk, Schumanns ”Scenen aus Goethes Faust” (24. og 25. januar). Så er ”Julegalla” er vist et sønderjysk ord, men det er en festaften med Elsebeth Dreisig og børn fra Sønderborg Balletakademi (30. november). Den rigtige jul er med Bach.

I 2018 vender Oleg Marshev tilbage med Ravels G-dur klaverkoncert, og Henrik Schaefer dirigerer Carl Nielsens femte symfoni (18. og 19. januar). Der er ”franske fristelser” med Susanne Elmark og bl.a. Cesar Francks symfoni (25.januar). Der er Beethovens fjerde klaverkoncert, Rossinis ”Stabat mater”, Tjaikovskijs violinkoncert og Dvoraks pragtfulde ottende symfoni, videre Mozarts ”Kroningsmesse” og familiekoncerter med ”Magiske Mozart” inden et højdepunkt med de to orkestre sammen, et fra hver sin side af grænsen, med Ligeti og Bruckners niende under Peter Sommerer (13. og 14. juni). Sæsonen brændes som altid af Skt. Hans aften.

Ny operaforsinkelse i Berlin?

Hamburgs enestående koncertsal, Elbphilharmonie nåede tidligere i år frem til en åbning efter kolossale fordyrelser og forsinkelser. Berlin har to tilsvarende pinlige byggehistorier, den nye lufthavn og Statsoper. Lufthavnens færdiggørelse lader vente på sig, mens renovationen og udvidelsen af statsoperaen skal være afsluttet til en genåbning den 3. oktober i år. Det sker med tre års forsinkelse. Renovationen har kostet et sted over 400 millioner euro i stedet for de oprindeligt budgetterede 239 millioner.

Berlin besøges af mange danske operatilskuere, som imødeser flytningen tilbage til Unter den Linden, men i pressen i Berlin diskuteres det stadig, om det nås til den nye tid, som cheferne, intendant Jürgen Flimm og generalmusikdirektør Daniel Barenboim stædigt fastholder skal overholdes. Berlins Kultursenator Klaus Lederer (Die Linke) tager det for givet, at operaen genåbner i efteråret. Men han siger ikke, at det bliver den 3. oktober. Og statsoperaen har måttet aflyse et orkesterbesøg af det fremragende symfoniorkester fra Der bayerische Rundfunk under Mariss Jansons nogle dage senere, fordi huset da endnu ikke er ”voll bespielt”, som det hedder.    

Operaballade om en doktorgrad

Det var en overraskelse, da den kommende operachef på Wiens Staatsoper fra 2020 blev valgt for nylig. Bogdan Roscik er en helt ny type på den meget ansete post som chef for en af verdens fineste operahuse. Han har intet haft at gøre med en operascene, men begyndte sin karriere som popkritiker, har været manager og impresario med mange kendte klassiske navne og avanceret til at være klassisk chef i pladeselskabet Sony.

Det er blevet påvist, at flere sider i Rossics dissertation er identiske med en anden ældre dissertation, men foreløbig har hverken Roscic eller den plagierede forfatter ytret sig. En tysk og østrigsk dissertation giver ret til, at forfatteren kalder sig doktor, men der stilles dog langt fra samme krav til en dissertation som til en dansk doktorafhandling. En dissertation kan sidestilles med et dansk speciale til en magisterkonferens eller til et speciale med topkarakter til en cand.mag.-eksamen. Jeg kender en del både tysksprogede og danske afhandlinger. Men titlen doktor tages meget alvorligt syd for grænsen, og derfor har det vakt stærkt negativ opmærksomhed, at den kommende indehaver af en så anset – og højt betalt – stilling skulle have svindlet med sin titel.

Men nu lyder der også andre meninger. Den seriøse østrigske avis Die presse mener, at ”en top-leder ikke skal vurderes efter sine gamle dissertationer”, og tidsskriftet News skriver, at ”Rossic ikke er ansat efter sine akademiske kvalifikationer”.  Det kan der naturligvis være noget om, men skytset mod Roscic er stærkt, fordi operachef-stillingen er noget af det største i Østrig - i modsætning til herhjemme -, og den skal ikke besudles. Der er i forvejen sat spørgsmål ved Roscics kvalifikationer netop som operafagmand, og i Østrig tager man operaen alvorligt - også i modsætning til herhjemme.

Billede: Placido Domingo: Dirigent af og pengemand bag kæmpemæssigt ”Aida”-projekt.