af John Christiansen - d. 17. marts 2017
Vi fejrer Niels W. Gades 200 års fødselsdag. Michael Schønwandt og Aarhus Symfoniorkester var både i Leipzig og i Elverhøj. - Vinderne af og rapport fra finaleaftenen i den internationale klaverkonkurence i Aarhus..
Man kan diskutere, om Niels W. Gade var mest dansk i sin
musik, eller om hans otte år i Leipzig med den dybe beundring for specielt
Mendelssohn prægede hans musik stærkere, også den han skrev, da han måtte vende
hjem efter Preussens deltagelse i treårskrigen mod Danmark i 1848, den første
slesvigske krig. Det blev en brat afbrydelse af en succes både som komponist og
dirigent og samtidig som nær ven med Mendelssohn og Schumann. Gade var året før
ved Mendelssohns død endda blevet chefdirigent for Leipzigs Gewandhaus
Orchester, et næsten endnu mere berømt orkester dengang end i dag. Som dirigent
uropførte Gade for eksempel Mendelssohns populære violinkoncert.
Der er ofte en god gang nostalgisk spænding ved at fejre
runde år, altså her Gades 200 år. Det er komponister af hans standard, som ma
kan opdage nyt af ved en sådan lejlighed. Men vi kender for eksempel sangen ”På
Sjølunds fagre sletter” og dermed hans første symfoni, som har sangen som
hovedtema, eller gør vi nu det? Hvornår hørte vi den sidst? Jamen så dog ”Ossian”-ouverturen,
der blev hans gennembrudsværk i særdeleshed i Tyskland, og i alle tilfælde den
store danske ballade ”Elverskud” med morgensangen ”I Østen stiger solen op”,
som vi med rette betragter som et nationalklenodie. Og hvem – gift eller ugift –
har ikke lagt fødder til ”Brudevalsen” uden at vide, at Gade skrev den som et
led i August Bournonvilles ballet ”Et folkesagn”.
Den første
Gade-Koncert af tre
Aarhus Symfoniorkesters og Michael Schønwandts første
Gade-hyldest på tre koncerter (se nærmere nederst i artiklen) bragte tre
forskellige værker, alle komponeret i Danmark, det ældste af dem fra 1852 og dog
med tysk titel, ”Frühlings-Phantasie” for klaver og orkester og tre
sangsolister. Teksten er af Edmund Lobedanz og er en hyldest til foråret, fra længslen
efter dets komme over dets fremkomst som et kærkomment dramatisk indslag og den
lyse begejstrede kulmination i maj. Her havde Gade endnu sin begejstring for
Mendelssohn i levende behold, måske en tak for meget? Nej, det er musik, som
gør sindet let. Schumann erklærede endda sin begejstring for fantasien, som han
straks lod opføre flere steder.
To år efter fulgte den store gennemdanske ballade
”Elverskud”. Her er satser fyldt af en smuk og smertelig ”natlig længsel”. Og
dog: Er det ikke lige så fuldt ud ”nächtliche Sehnsucht”? Men lad os bare holde
fast i, at det magiske sker i den danske
elverhøj, hos Niels W. Gade afgørende tragisk, hos Heiberg og Kuhlau mere
formelt som et festspil omkring kong Christian IV.
Så fandt jeg det interessant at lægge ud med Gades ottende
og sidste symfoni fra 1870, som vel var et forsøg fra Gade på at være
anderledes, på at komme mere væk fra både gamle Leipzig og lille Danmark, selv
om der indrømmet klinger meget nordisk i den ottende. Den har en ret tung,
alvorligt omstændelig musik. Son Michael Schønwandt tolkede værket, lød det for
mig spændende nok, uden at det skal kaldes et genfundet mesterværk i 200-året. Men
må det vente på næste chance i 300-året?
Begejstret præcision
Så er vi automatisk kommet til den store udvikling, som Aarhus
Symfoniorkesters under sin chefdirigent Marc Soustrot nu befinder sig i. Jeg
vil i denne forbindelse sige, at orkestret uge efter uge spiller med begejstret præcision. Det er jo inspirerende, også når man lytter,
at mærke musikernes begejstring for at finde frem til også andet end det, som
vi almindeligvis forstår ved tidsmæssig præcision, her ikke mindst en præcis styrkemæssig
nuancering, som giver helhedsklangen meningsfulde nuancer. Det skal der så være
en dirigent, som er klar til at udnytte. Schønwandt kunne det, og han gav Niels
W. Gades h-mol symfoni et så vekslende liv, som man har lov at antage, at den nok aldrig
har fået tilsvarende før. Lad så være, om det er nok til at betyde nyt liv for
symfonien eller (snarere) ej.
”Forårsfantasien” fik en forårsfrisk opførelse med Amalie
Mallings tindrende forårsfyldte klaverspil og en glimrende sangkvartet, hvor
kun Niel Jørgen Riis skal nævnes her som den eneste, som ikke var med i
”Elverhøj” efter pausen. Hans tenor var ideel i forårsfantasien.
Men den store danske ballade ”Elverskud” var værket, som
betød, at der var udsolgt til koncerten, og at den gentages i aften fredag. Og
det blev en dejligt inspirerende opførelse, hvor det hurtigt kunne noteres, at
de tre århusianske kor, Cæciliakoret, Aarhus Studiekor og CantiAros stod fint
sammen og klang smukt og blødt ud, også i den som enkeltstående morgensang kendte
”I Østen stiger solen op”. Thomas Storm var overbevisende lyrisk i Olufs
velkendte ballade ”Hr. Oluf standsed sin ganger”. Han kom ind i Olufs dobbelte
sind, det naturligt lyse i hans hverdag som det mørke, farlige, som han i sit
natlige ridt drages mod og møder i elverhøjen. Så dragende og så smukt som
Elsebeth Dreisig sang den lokkende elverpige, kunne man kun forstå ham. Moderen
blev sunget karakterfuldt rigtigt af Ulla Kudsk Jensen, så man også havde
kunnet forstå, hvis det var lykkedes hende at holde sin søn hjemme. Men i musikken
vinder det lokkende troldtøj altid, men dengang i 1854 fik vi også at vide, at her
sejrede også det umoralske.
KLAVERKONKURRENCENS
RESULTATER
Den internationale klaverkonkurrence i Aarhus har vokset sig
stor og stærk. Den første var for otte år siden, og lørdag uddeltes
vinderpriserne for fjerde gang. Et fri-år mellem hver konkurrence er tilpas
til, at heller ikke de engagerede og dygtige arrangører eller publikum når at blive
trætte. Den danske konkurrence har allerede fået en god placering mellem de
mange internationale klaverkonkurrencer. Niveauet er højt. Navnene på tidligere
prisvindere dukker stadig op i forbindelse med festivaler og pladeindspilninger
etc.
At de unge pianister gerne kommer til Danmark skyldes også,
at arrangørerne også tager sig de unge musikere, som ikke når frem mellem
finalisterne. De har alle spillet mindst 30 minutter i konkurrencen og været
holdt aktive. Nu venter koncerter på dem – og det gælder ikke blot vinderne - mange
steder rundt i landet, hvor man får den specielle fornøjelse at høre
imponerende gode unge musikere, som går ind for sagen på deres egen måde, om de
er børn eller unge. Og publikum har også kunnet sidde hjemme i stuen eller ved
computeren faktisk i den halve verden og har kunnet høre samtlige konkurrencedage
direkte.
En stor finaleaften
Finalen i den ældre gruppe fandt sted i Symfonisk Sal, hvor
de fire deltagere nød godt af Musikhusets nye flygel og af Aarhus
Symfoniorkester og dirigenten Michael Schønwandt. I den gruppe var der fire
finalister, mens deltagerne i den yngre gruppe havde fundet frem til sine tre pristagere
dagen før. Nok var der stadig mange pianister fra det fjerne Østen, men
heldigvis var de syv finalister fra syv forskellige lande. Det er en god
variation, som også gav spredning i spillestil og tradition. Sydkorea og
Taivain var hver repræsenteret med en finalist, USA og Canada også med hver en.
Fra Europa kom finalister fra Portugal og Tjekkiet samt fra Danmark Gustav
Piekut, som studerer på Universität der Künste Berlin.
Generelt er det sådan, at det tekniske niveau ofte imponerer
mere end det musikalske, men lørdag aften blev der sandelig også imponeret på
det musikalske niveau. Den 18-årige sydkoreaner Grimm Choi lagde ud med førstesatsen
af Tjaikovskijs engang uhyre populære b-mol klaverkoncert, som han havde både
lette, hurtige og kraftfulde fingre til. Han blev fulgt af den 17-årige tjekkiske
Natalie Schrwamova, som også kunne den velsignede kunst at spille indad med
poetisk indlevelse og finfølelse i Rachmaninovs tredje klaverkoncert, som også
den fjerde og sidste finaledeltager, den 20-årige portugiser Rafael Kyrychenko spillede
førstesatsen af. Han kunne også spille pragtfuldt indad, men han havde også en
stærk kraftfuld udstråling i sin tolkning. Han mestrede satsens modpoler, den
stille poesi og virtuositeten.
Første danske
finalist
For første gang i klaverkonkurrencens historie var en dansk
pianist nået frem til finalen. Den 21-årige Gustav Piekut, som er fra Kolding
og har studeret på Gradus klaverskolen i Aarhus inden Berlin, spillede
førstesatsen af Beethovens femte klaverkoncert, den såkaldte ”Kejserkoncert”,
og det var i sig selv godt at høre stor wienerklassisk musik efter de mere kraftfulde
Rachmaninof og Tjaikovskij. Vi fik også en herlig klar fortolkning, spændstig i
ansatsen, følsomt perlende med afgørende nerve. Ægte Beethoven. Vi får forhåbentlig
meget at høre til ham også herhjemme.
Dommernes vurdering
De tre udvalgte pianister i aldersklassen 15 til 21 år
præsenterede sig kort, vinderen (6000 euro) fra USA, Kyle Hu med en imponerende
gengivelse af Franz Liszt koncertparafrase over Verdis Opera ”Rigoletto”, mens den
lille Hao Wei Lin fra Tawain, hvis hænder nærmest svævede over tangenterne, fik
andenprisen (4000 euro). Jun Li Bui fra Canada spilede bemærkelsesværdigt nok
Carl Nielsens ”Humoreske bagateller” opus 11, og man fornemmede nærmest et
indre folkedansende smil, som var han vokset op på Fyn. Foruden de yngstes tredjepris
fik han naturligvis også den specielle Carl Nielsen pris.
Det var ikke nogen overraskelse, at portugiseren Rafael
Kyrychenko vandt førsteprisen (8000 euro) i de ældstes gruppe, og lige så fortjent
var det, at Gustav Piekut fik andenprisen (5000 euro), men han fik flere priser
med som publikumsprisen, Carl Nielsen prisen for den ældre gruppe og en speciel
pris fra de europæiske klaverkonkurrencers fælles society. Efter aftenens forløb
var det for mig kun en overraskelse, at den effektive sydkoreaner Grimme Choi
fik tredjeprisen (4000 euro) foran tjekkiske Natalie Schwamova (2000), men
dommerne har vurderet præstationerne fra konkurrencens tidligere dage med.
Michael Schønwandt og Aarhus Symfoniorkester sluttede festligt
af med Carl Nielsens ouverture til ”Maskarade” efter tre hårde dage for
dirigent og orkester. Men det var en festlig aften. En speciel tak til hovedarrangørerne,
pianisterne, som er rundet af Det jyske Musikkonservatorium, Rune Maahn
Christensen og Christian Skovgaard Flarup. De har vist, at de
også kan andet end at spille klaver, og det har været værdifuldt.
Mere Gade: Det næste indslag i orkestrets 2017-program med musik af N.W. Gade bliver den 30. og 31. marts, da Marc
Soustrot dirigerer musik af de tre venner fra Leipzig, Mendelssohns
koncertouverture ”Hebriderne” og Schumanns 4. symfoni, mens det store
violintalent Niklas Walentin spiller Gades violinkoncert, og her bliver det
nærliggende at sammenligne den med Mendelssohns. Den tredje koncert med musik
af Niels W. Gade dirigeres af Giordano Bellincampi til efteråret (billetsalg
til den sidste ikke åbnet endnu).
Kommende koncert: Der finder en bemærkelsesværdig opførelse af Bachs
Johannes-Passion arrangeret af Aarhus Bach Selskab sted den 26 marts kl. 19.30
i Aarhus Domkirke. Den fornemme solistrække består af Andreas Scholl, Peter Lodahl,
Ditte Ahrun-Solén og Jens Søndergaard. Carsten Seyer-Hansen dirigerer Vokalgruppen
Concert Clemens og Aarhus Bach-Orkester.
Billede: Niels W. Gade