Den jyske Opera sender hver sæson to ægte operaopførelser rundt i landet. Men i år fejrer operaen sin halvskæve 70 års fødselsdag på en helt anden måde. 70 år er en dato værd at fejre for os tobenede, for det kan blive den sidste runde dag at gøre det på for fuld kraft, men for den sprællevende operascene skulle tanken om en forestående afslutning gerne være utænkelig.

Men intet er utænkeligt i vort politiske klima. Nu er ordet kvalitet tilsyneladende ikke længere brugbart i debatten. Det er mere nødvendigt end måske nogensinde at gøre opmærksom på den almene nødvendighed og værdi af kunst, her af musik og af sang forbundet med scenisk udtryk. Derfor kunne man på forhånd undre sig over, at Den jyske Opera benyttede 70-året til at sende et operapotpourri, et operashow ud i landet i stedet for en ægte opera. Ville det kunne samle publikum, måske endda et nyt publikum?

Jeg kom til Den jyske Operas opførelse i Musikhuset Aarhus med tvivl, men jeg gik derfra anderledes glad og positiv. For det første var der udsolgt, og det selv om Aarhus Symfoniorkester i Symfonisk Sal i samme hus afholdt en af sine populære torsdagskoncerter på samme tid, en koncert, som bliver/blev gentaget fredag aften. Interessen for den sceniske koncert med godbidder fra et både velkendt og endnu ukendt operarepertoire var stor. For det andet var opførelsen en publikumssucces for det, der for en stor del lignede et nyt publikum. Det virkede både lyttende og begejstret. Ideen er altså værd til gentagelse ikke mindst på landets mindre scener.

Den jyske Operas premiere var i Skive, mens man i Aalborg for første gang gav en scenisk opførelse i Musikkens Hus, hvor der måtte en noget ændret sceneopbygning til. Så sluttede Aalborg Symfoniorkesters turnus for første gang i Aarhus, inden Copenhagen Phil, som jeg stadigvæk helst vil kalde for Sjællands Symfoniorkester, tager over fulgt af kollegerne fra Odense og fra Sønderjylland. Det er lidt pusigt, at Aarhus Symfoniorkester, der som Aarhus By-Orkester for 70 år siden var med til at starte det hele, for første gang ikke var med – vel grundet i kulturhovedstadsårets forpligtelser. Tryk blot på annoncen om 70 års opera her på siden til højre og se alle fakta om de kommende opførelser i 12 forskellige byer.

En scenisk fødselsdagsfest med rigelige løjer

Scenisk ligger opførelsens hovedvægt på at være en fødselsdagsfest endda med fastelavnshatte i rigelig mængde. De var heldigvis forsvundet, da det blev rigtigt alvor og dermed scenisk stærkere. De enkelte operaers atmosfære og indhold kunne være fremhævet bedre i Eva-Maria Melbyes personinstruktør, så man havde fået et dybere indtryk af, hvad de mange enkelte operaer drejede sig om. Svenskeren Marcus Olsons gennemgående scene med hvide gaveæsker i alle størrelser badet i Rory Beatons lysdesign var en udmærket helhedsløsning, som der til sidst kom mere mening i.  

Til gengæld havde Eva Maria Melbye et flot tag i de iderige massescener, hvor det blev Den jyske Operas store aften både scenisk og sangligt. Det var faktisk en gevinst med en operaforestilling med så mange gode korsatser. Koret var også leveringsdygtigt i flere gode solistindsats.

Ønsket igen: Inger Dam-Jensen og operetten

Terzetten af hovedsangere var også en fornøjelse at lytte til. Inger Dam-Jensen sang blandt andet Mozart og Verdi, og det er kun at ønske, at hun for fremtiden vil synge oftere på Den jyske Opera, når den nu forhåbentlig igen bliver en mere dansk scene.  Publikum faldt helt hen over hendes og Léhars glade enke. I samme genre var korets kyssescene fra ”Flagermusen”, ”Brüderlein, Schwesterlein” ganske raffineret sat i billede.  

Her vil jeg slå et slag for, at Den jyske Opera, som engang gennem 30 år også var operette-scene, igen kan tage operetter på repertoiret bare ind imellem. Gode operetter har med rette et godt tag i et bredere publikum, og hvis de tages scenisk alvorligt, hvilket vi har haft det vanskeligt med herhjemme, så vil operette-indslagene slet ikke være med til at formindske en operascenes kvalitet. Den kommende tyske operachef tænker mere på at spille musicals, men han ved ikke, at den genre har det udmærket i Aarhus i forvejen.

Kun danske solister

Begge herrer blandt hovedsolisterne var også danske. Det har vi trængt til efter årene, da Den jyske Opera har haft unødvendigt mange udenlandske sangere. Det er dejligt at konstatere, at den udvikling, som tenoren Magnus Vigilius har været inde i, holder. Han beherskede et bredt repertoire over Mozart,og Weber,  Carl Nielsen og Peter Heise, men mest imponerende med en både sikker og smuk klang var hans behageligt lette heltetenor som Wagners Siegmund i ”Valkyrien”

 Også Lars Møller erindrede om Den jyske Operas store Wagner-tid under Francesco Christofoli med en imponerende indsats i Hollænderens ”Die Frist ist um”. Og så kom han vidt omkring for eksempel i Don Juans såkaldte ”Champagnearie”, som hverken hos Mozart eller hans tekstforfatter da Ponte nogensinde blev forbundet med champagne, og i aftenens længste bidrag, fader Germonts anden akts duet fra ”La traviata” sammen med Violetta Dam-Jensen. Lars Møller har en stor fremtid foran sig, men han må gerne komme i hænderne på en stor operainstruktør.

Godt fra orkestergraven

Det var femte gang, at svenskeren Tobias Ringborg dirigerede på Den jyske Opera, og han er virkelig en god dirigent også sådan en aften, for han kan snart sagt enhver operastil, og han får let sit orkester godt med sig, denne gang altså Aalborg Symfoniorkester, som viste, at det for en stor del er med i den betydelige udvikling, som danske landsdelsorkestre befinder sig i. Orkestret har jo også Musikkens Hus som daglig inspiration og udfordring. Så noget, som ikke står i programmet: Tobias Ringborg, som også er en fremragende violinist, spillede soloviolinen i ”Meditation” fra Massenets opera ”Thais”. Han spillede den på en violin, som vi så blev friskt sammenklistret af den gennemgående spanske klovn Marta Carbayo. Det troede vi i hvert fald på.

Forestillingen er også fremadskuende. Vi fik en smuk korsats fra Daniel Bjarnasons prolog til hans Susanne Bier-opera ”Brødre”, som til august uropføres af Den jyske Opera i Aarhus, og et uddrag af Bo Holtens Luther-opera ”Schlage sie tot”, som også får uropførelse i år. Og hele herligheden sluttede med Rued Langgaards  apoteose fra operaen ”Antichrist”. Denne dybfølte musik blev faktisk forestillingens største scoop.

Vi befinder os i en tid, som er usikker, endda utilregnelig for operaen og den klassiske musik. Midt i den tid er dette fødselsdagsshow noget af det rette at tilbyde det brede publikum, som operagenren i virkeligheden har – det skal bare opdages og genopdages.

p.s. Vi får alle sangteksterne at læse på dansk på skærmen over scenen. Glimrende. Men bare der da også havde stået  navnene på komponisterne og titlerne. Ærgerligt.

Få alle oplysninger om Den jyske Operas turné med et let tryk på 70 års reklamen til højre på denne side.

Billede: Endelig lidt operette igen på Den jyske Opera: Herrekoret, Lars Møller og Magnus Vigilius i Lehars ”Den glade enke”: ”Kvinden er en mærkelig én”. Foto: Kåre Viemose/DJO.