af John Christiansen - d. 10. marts 2017
Den jyske Opera fejrer sine 70 år med en scenisk operakoncert, som er både underholdning og kvalitet for et bredt publikum
Den jyske Opera sender hver sæson to ægte operaopførelser
rundt i landet. Men i år fejrer operaen sin halvskæve 70 års fødselsdag på en
helt anden måde. 70 år er en dato værd at fejre for os tobenede, for det kan
blive den sidste runde dag at gøre det på for fuld kraft, men for den
sprællevende operascene skulle tanken om en forestående afslutning gerne være
utænkelig.
Men intet er utænkeligt i vort politiske klima. Nu er ordet
kvalitet tilsyneladende ikke længere brugbart i debatten. Det er mere
nødvendigt end måske nogensinde at gøre opmærksom på den almene nødvendighed og
værdi af kunst, her af musik og af sang forbundet med scenisk udtryk. Derfor
kunne man på forhånd undre sig over, at Den jyske Opera benyttede 70-året til
at sende et operapotpourri, et operashow ud i landet i stedet for en ægte
opera. Ville det kunne samle publikum, måske endda et nyt publikum?
Jeg kom til Den jyske Operas opførelse i Musikhuset Aarhus
med tvivl, men jeg gik derfra anderledes glad og positiv. For det første var
der udsolgt, og det selv om Aarhus Symfoniorkester i Symfonisk Sal i samme hus
afholdt en af sine populære torsdagskoncerter på samme tid, en koncert, som
bliver/blev gentaget fredag aften. Interessen for den sceniske koncert med
godbidder fra et både velkendt og endnu ukendt operarepertoire var stor. For
det andet var opførelsen en publikumssucces for det, der for en stor del lignede
et nyt publikum. Det virkede både lyttende og begejstret. Ideen er altså værd til
gentagelse ikke mindst på landets mindre scener.
Den jyske Operas premiere var i Skive, mens man i Aalborg
for første gang gav en scenisk opførelse i Musikkens Hus, hvor der måtte en
noget ændret sceneopbygning til. Så sluttede Aalborg Symfoniorkesters turnus for
første gang i Aarhus, inden Copenhagen Phil, som jeg stadigvæk helst vil kalde
for Sjællands Symfoniorkester, tager over fulgt af kollegerne fra Odense og fra
Sønderjylland. Det er lidt pusigt, at Aarhus Symfoniorkester, der som Aarhus
By-Orkester for 70 år siden var med til at starte det hele, for første gang ikke
var med – vel grundet i kulturhovedstadsårets forpligtelser. Tryk blot på
annoncen om 70 års opera her på siden til højre og se alle fakta om de kommende
opførelser i 12 forskellige byer.
En scenisk
fødselsdagsfest med rigelige løjer
Scenisk ligger opførelsens hovedvægt på at være en
fødselsdagsfest endda med fastelavnshatte i rigelig mængde. De var heldigvis
forsvundet, da det blev rigtigt alvor og dermed scenisk stærkere. De enkelte
operaers atmosfære og indhold kunne være fremhævet bedre i Eva-Maria Melbyes personinstruktør,
så man havde fået et dybere indtryk af, hvad de mange enkelte operaer drejede
sig om. Svenskeren Marcus Olsons gennemgående scene med hvide gaveæsker i alle
størrelser badet i Rory Beatons lysdesign var en udmærket helhedsløsning, som
der til sidst kom mere mening i.
Til gengæld havde Eva Maria Melbye et flot tag i de iderige massescener,
hvor det blev Den jyske Operas store aften både scenisk og sangligt. Det var
faktisk en gevinst med en operaforestilling med så mange gode korsatser. Koret
var også leveringsdygtigt i flere gode solistindsats.
Ønsket igen: Inger
Dam-Jensen og operetten
Terzetten af hovedsangere var også en fornøjelse at lytte
til. Inger Dam-Jensen sang blandt andet Mozart og Verdi, og det er kun at ønske,
at hun for fremtiden vil synge oftere på Den jyske Opera, når den nu
forhåbentlig igen bliver en mere dansk scene. Publikum faldt helt hen over hendes og Léhars
glade enke. I samme genre var korets kyssescene fra ”Flagermusen”, ”Brüderlein,
Schwesterlein” ganske raffineret sat i billede.
Her vil jeg slå et slag for, at Den jyske Opera, som engang
gennem 30 år også var operette-scene, igen kan tage operetter på repertoiret bare
ind imellem. Gode operetter har med rette et godt tag i et bredere publikum, og
hvis de tages scenisk alvorligt, hvilket vi har haft det vanskeligt med
herhjemme, så vil operette-indslagene slet ikke være med til at formindske en
operascenes kvalitet. Den kommende tyske operachef tænker mere på at spille
musicals, men han ved ikke, at den genre har det udmærket i Aarhus i forvejen.
Kun danske solister
Begge herrer blandt hovedsolisterne var også danske. Det har
vi trængt til efter årene, da Den jyske Opera har haft unødvendigt mange
udenlandske sangere. Det er dejligt at konstatere, at den udvikling, som
tenoren Magnus Vigilius har været inde i, holder. Han beherskede et bredt
repertoire over Mozart,og Weber, Carl Nielsen og Peter Heise, men mest imponerende med
en både sikker og smuk klang var hans behageligt lette heltetenor som Wagners Siegmund
i ”Valkyrien”
Også Lars Møller
erindrede om Den jyske Operas store Wagner-tid under Francesco Christofoli med en
imponerende indsats i Hollænderens ”Die Frist ist um”. Og så kom han vidt
omkring for eksempel i Don Juans såkaldte ”Champagnearie”, som hverken hos
Mozart eller hans tekstforfatter da Ponte nogensinde blev forbundet med champagne,
og i aftenens længste bidrag, fader Germonts anden akts duet fra ”La traviata”
sammen med Violetta Dam-Jensen. Lars Møller har en stor fremtid foran sig, men
han må gerne komme i hænderne på en stor operainstruktør.
Godt fra orkestergraven
Det var femte gang, at svenskeren Tobias Ringborg dirigerede
på Den jyske Opera, og han er virkelig en god dirigent også sådan en aften, for
han kan snart sagt enhver operastil, og han får let sit orkester godt med sig,
denne gang altså Aalborg Symfoniorkester, som viste, at det for en stor del er med i den
betydelige udvikling, som danske landsdelsorkestre befinder sig i. Orkestret
har jo også Musikkens Hus som daglig inspiration og udfordring. Så noget, som
ikke står i programmet: Tobias Ringborg, som også er en fremragende violinist, spillede
soloviolinen i ”Meditation” fra Massenets opera ”Thais”. Han spillede den på en
violin, som vi så blev friskt sammenklistret af den gennemgående spanske klovn Marta
Carbayo. Det troede vi i hvert fald på.
Forestillingen er også fremadskuende. Vi fik en smuk korsats
fra Daniel Bjarnasons prolog til hans Susanne Bier-opera ”Brødre”, som til august
uropføres af Den jyske Opera i Aarhus, og et uddrag af Bo Holtens Luther-opera ”Schlage
sie tot”, som også får uropførelse i år. Og hele herligheden sluttede med Rued
Langgaards apoteose fra operaen ”Antichrist”.
Denne dybfølte musik blev faktisk forestillingens største scoop.
Vi befinder os i en tid, som er usikker, endda utilregnelig
for operaen og den klassiske musik. Midt i den tid er dette fødselsdagsshow noget
af det rette at tilbyde det brede publikum, som operagenren i virkeligheden har – det skal bare opdages og genopdages.
p.s. Vi får alle sangteksterne
at læse på dansk på skærmen over scenen. Glimrende. Men bare der da også havde
stået navnene på komponisterne og titlerne. Ærgerligt.
Få alle oplysninger om
Den jyske Operas turné med et let tryk på 70 års reklamen til højre på denne side.
Billede: Endelig lidt
operette igen på Den jyske Opera: Herrekoret, Lars Møller og Magnus Vigilius i
Lehars ”Den glade enke”: ”Kvinden er en mærkelig én”. Foto: Kåre Viemose/DJO.