af John Christiansen - d. 6. marts 2017
Kulturministeren vil trække orkestrene ud fra DR – Får Aarhus lov at beholde Marc Soustrot? – Hør Jonas Kaufmann gratis på nettet fra Mûnchen
En drøm eller et mareridt?
Det var en barsk mandag morgen i Jyllands-Posten at læse
kulturminister Mette Bocks (LA) foreløbige tanker om et nyt DR uden orkestre og
kor. Heldigvis understreger hun selv, at der kun er tale om tanker, ikke om et lovforslag.
Man kan tilføje: Tanker uden megen tanke. Er projektet en politisk drøm eller et
mareridt også for musiklivet?
De første kommentarer tyder på, at flere politiske partier vil følge kulturministeren..Forslaget drejer sig ikke om musikken og dens vilkår, men peger
i retning af en ren politisk debat. Allerede mandag morgen hørte man på TV2 News om,
at det nye regeringsparti Liberal Alliance aktuelt har brug for en politisk sejr,
og den skal Mette Bock klare med et nyt medieforslag, som skal slanke DR til ”kun
at have medieindhold” og følgelig nedsætte licensbetalingen. Men er god musik i
radioen da ikke også medieindhold?
Men hvad vil der blive af den symfoniske musik i radioen, hvis
DR Symfoniorkestret enten bliver en selvstændig institution eller bliver slået
sammen med Det Kgl. Teater? Der er i det sidste tilfælde langt mellem at lede et teater og styre et symfoniorkester, og så en maskedont af dem begge? Kulturministeren tror på ”verdensklasse”,
hvis de to institutioner lægges sammen. Det må være rent gætteri og ønsketænkning.
DR har set udefra gjort det godt med musikken og har fået sin store koncertsal
til at fungere og samle publikum. DR Symfoniorkestret er en succes med fulde
huse, og ikke mindst nydes orkestrets koncerter i radioen over hele Danmark, i
hvis udkanter (og det er en stor del af Danmark) man ikke har megen anden musik
af kvalitet at kunne lytte til. Skal DRs musikafdeling også nedlægges? DR skal
gøres til en rendyrket medievirksomhed, lyder det i hvert fald. Hvad det så end
er. Det mest negative ved forslaget, er, at musiklyttere de steder, hvor der er længst til koncerter, negliceres .
Kulturministerens ide om at flytte musikken ud er naturligvis ikke ny undtagen på ministerplan,, men at Det Kgl. Kapel og Radiosymfoniorkestret begge skal bevares
under samme nye tag er overraskende. Men musikken vil næppe blive billigere. Pengene skal
findes på statsbudgettet i stedet for på licensbetalingen. Ganske vist mener
kulturministeren, at Sjællands Symfoniorkester kaldet Copenhagen Phil bliver
overflødigt, og på det punkt er hun mere positiv over for musiklivet vest for
Storebælt, for de fire landsdelsorkestre der skal udvides, hvilket også er nødvendigt. Men hvordan? Skal man forestille sig, at hvis de mangler en
trompetist i Aalborg, så får de fluks sendt en fyret violinist fra Copenhagen??
Og hvad bliver der så til publikum på Sjælland? Og hvad sker
der med den berømte og populære sommersæson i Tivoli, som Copenhagen Phil også
varetager? Og som det nuværende Radiosymfoniorkester ikke har overskud til at
klare oveni.
Debatten er i gang, men den drejer sig ikke om kultur, ikke om musikken og dens vilkår. Den drejer sig om,hvordan DR får sig én på frakken. .
Der er mange spørgsmål, alt for mange på dette tidlige
tidspunkt. Men som kulturministeren også siger, og det er klogt sagt::
”Det kan ende med, at
det, jeg taler om i kronikken, aldrig bliver til noget… Det kan være, at det viser
sig, at mine tanker er pløk-umulige at realisere i virkeligheden”. Det er nu
en sag for den klassiske musiks forkæmpere at blande sig i debatten, og det
gælder også for de private musikelskere at virke på linje med debattørerne om
børnehaver, plejehjem etc., som der ikke skal meget til for at få til at fare
ud.
Bliver Marc Soustrot
i Aarhus?
Tilspidses situationen for Aarhus Symfoniorkester i forhold
til byen? I et interview i JPAarhus, Jyllands-Postens lokaltillæg, den 4. marts
understreger orkestrets chefdirigent, den 67-årige franskmand Marc Soustrot, at
orkestret skal vokse i antal, hvis han skal arbejde videre med det, når hans
kontrakt udløber i 2018: ”Det fortjener
at blive prioriteret, for det er et fantastisk dygtigt orkester med store
ambitioner”. Soustrot vil høre nye
toner om støtte, både kontant og moralsk, fra politisk side – kommunal såvel
som statslig, inden han vil forlænge sin kontrakt efter 2018.
Soustrot sammenligner Aarhus med Malmø, som har omtrent samme
indbyggerantal. Her er han også chefdirigent. Aarhus har kun 62 musikere,
hvilket er for lidt til at gennemføre det normale symfoniske orkesterrepertoire,
mens Malmø har 91 musikere og stræber imod at blive 96 musikere, som må kaldes
det ideelle for at fuldvoksent landsdelsorkester. Soustrop er klar over, at
byens økonomi ikke er til 96 musikere nu, men det må være et mål.
Samarbejdet mellem Soustrot og Aarhus Symfoniorkester har
været en kæmpesucces. Orkestret har trods den manglende størrelse aldrig været
bedre end nu, og det er ikke blot noget, som jeg har skrevet. Det er almindelig
anerkendt. Det vil være et stort tab og nederlag for Aarhus som by, hvis den siger
farvel til Soustrot. Fortsættelsen vil ikke blive af samme kvalitet. I disse
dage har Marc Soustrot sammen med orkestrets chef Kristian Rahbek Knudsen deres
faste møde med kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) og byens kulturudvalg. Ganske
vist råbes der på penge fra mange sider, men når der er sket noget enestående som
her, er der vel mening i, at byen praler med det udadtil og støtter det
fremover? ”Man må se på det som en ambassadør
for Aarhus”, siger Marc Soustrot i interviewet med Tina Bryld, hvor han også
fortæller om sine ambitioner:
”Jeg skal ikke bare
dirigere. Jeg skal bygge det op, lære fra mig og være som en far for orkestret.
Jeg er ikke bare på gennemrejse. Vi skal finde den rigtige lyd, og vi skal
indspille flere cd’er. Det udvikler et orkester enormt at arbejde med
indspilninger”. JC-Klassisk kan tilføje, at også orkestrets seneste CD udgivet
af Danacord med flot musik af Bizet har fået en række flotte anmeldelser i den
internationale musikpresse.
Hør og se Jonas
Kaufmann gratis
Tenoren Jonas Kaufmann er i gang igen efter godt et halvt år
med sygdom. Han var ved prægtig stemme som solist på Wieneroperaens store bal. Han
synger titelpartiet i Umberto Giordanos ”Andrea Chenier”, som har premiere på Statsoperaen
i München . Den 18. marts kan vi alle følge forestillingen gratis via nettet,
når den live streames direkte. Philippe Stölzl sætter i scene og Omer Meir
Wellber dirigerer. Anja Harteros har rolledebut som Cheniers elskede Maddalena
di Coigny, mens Luca Salsi er deres revolutionære modstander Carlo Gérard.
Transmissionen begynder kl. 19.00 den 18. marts på www.staatsoper.de/tv
Den samme Kaufmann har netop aflyst sin optræden på
Metropolitan Operaen til næste nytår som Cavaraossi i Puccinis”Tosca”. The Mets
chef Peter Gelb fortæller til New York Times, at “Mr. Kaufmann var i gang med
at gentænke sit program med henblik sit personlige liv og professionelle
forpligtelser og derfor ikke kunne prøve på den nye “Tosca”, som skal have
premiere nytårsaften. Kaufmann udsendte en erklæring, hvori han udtrykte, at
han ikke kunne tillade sig at være borte fra familien i så lang en periode på dette
tidspunkt”. Kaufmann har netop præsenteret sit nye kæreste på operaballet i
Wien.
”Jeg var bange for at det skulle ske”, sagde Peter Gelb, som
derfor straks kunne præsentere sin nye Cavaradossi. Det bliver Vittorio Grigolo,
som har haft en virkelig gennembrudssæson på The Met, og som jeg må indrømme,
at jeg tiltror bliver en mere spændende Cavaradossi end Kaufmann.
Publikum skal bestemme
mere
Publikum inddrages oftere i operaforestillingerne. Herhjemme
kender vi det fra Den jyske Operas opførelser af ”Cosi fan tutte”, som var indstuderet
i to udgaver med de samme sangere. Umiddelbart før tæppet gik op, skulle
publikum råbe og skrige, om det helst ville se en klassisk eller en moderne
scenisk udgave. De fleste aftener råbte det traditionelt indstillede publikum
højest. Det blev så klaret på få minutter af sangerne, der havde to sæt tøj
liggende foran sig, og af sceneteknikerne, som hver gang var klar til at sætte
ét af to scenebilleder op.
Theater Chemnitz, en af de mange tyske operascener, vil i
foråret 2018 opføre Donizettis ”Don Pasquale”. Teatret har sine egne sangere,
men publikum skal vælge et instruktørhold bestående af iscenesætter, scenograf
og lyssætter. En konkurrence mellem flere unge hold har allerede været afholdt,
og ved en offentligt casting til juni skal de tre udvalgte teams hver fortælle
om og anskueliggøre deres iscenesættelse. Publikum skal så hemmeligt stemme om,
hvilket team opgaven skal overdrages til.
Billede: Jonas
Kaufmann kan den 18. marts ses og høres på nettet fra Statsoperaen i München.