Daniel og Doland

Daniel Barenboim er med sit fremragende orkester Staatskapelle Berlin i New York, hvor han er i gang med at opføre alle Anton Bruckners ni symfonier i Carnegie Hall. En sådan cyklus har aldrig før været at høre i USA.  Ni vældige værker opført i løbet af 11 dage. Desuden er Barenboim selv solist i en række af Mozarts klaverkoncerter.

Han optrådte allerede i den navnkundige koncertsal som 14-årig pianist under dirigenten Leopold Stokowsky . Siden har han som pianist og dirigent gæstet Carnegie Hall 140 gange. Turneen med det usædvanlige program er Barenboims fejring af sit 40-års jubilæum her. Samtidig udsender Deusche Grammphon alle Bruckners ni symfonier i nyindspilninger med Staatskapelle og Barenboim på cd’er.

Den første koncert med Bruckner fandt sted samme aften, som Donald Trump var blevet udnævnt til præsident. Efter koncerten vendte Barenboim sig mod publikum og virkede ifølge Der Tagesspiegel, hvis musikanmelder var med i New York, nærmest kampglad, da han advarede sit amerikanske publikum om ikke at glemme kulturen og ikke at forkaste den klassiske kultur som værende blot et elitært arrangement. Han erindrede under stor jubel amerikanerne om deres kulturelle rigdom og om deres ansvar for et bedre samliv. ”Gør verden stor”, råbte Barenboim. Han nævnte ikke navnet på manden, der nogle timer forinden havde råbt, at han ville gøre USA stor igen.

London-orkester og Alagna til Aalborg

Aarhus har en grund til at gøre lidt mere ud af musiklivet i år, for udnævnelsen til europæisk kulturhovedstad forpligter og inspirerer. I Aalborg er det et ”almindeligt” år, men med Musikkens Hus er interessen for at gå til klassisk musik steget, og det er dermed også antallet af store og spændende koncerter i Nordjylland. Det er svært at vælge mellem tilbuddene i de to byer. I Aalborg har man de største internationale gæstespil, men også Aalborg Symfoniorkesters koncerter har aldrig før været så spændende. Denne konkurrence er attraktiv. Det ideelle er at bo midt imellem Jyllands to største byer.

Aalborg har netop haft besøg af et af USA's bedste symfoniorkestre, det fra Chicago under selveste Riccardo Muti. Endda til to koncerter med forskelligt program. Det er der også blevet skrevet om i den europæiske kulturpresse. Men Musikkens Hus i Aalborg har mere på vej.

I rækken af store sangere, som senest har inkluderet barytonen Placido Domingo, kommer nu Roberto Alagna, som stadig er en populær tenor, som elsker at synge og som elsker sit publikum. Han vender tilbage med Aalborg Symfoniorkester torsdag den 12. oktober. Billetsalget starter nu. Alagna vil i øvrigt synge Lohengrin i Bayreuth fra 2018 til 2020. Christian Thielemann, som dirigerer, har overtalt ham. I i den sidste ende har også hans hustru, den glimrende polske sopran Alexandre Kurzak lovet at bistå ham med det tyske sprog, fortæller han Wiener Zeitung. Alagna har aldrig før sunget et operaparti på tysk. Derfor sagde han også først nej tak til tilbudet fra Bayreuth. Der forhandles stadig med Anna Netrebko om at synge Elsa. Hun finder som russer netop tysk at være et vanskeligt sprog at synge på, mens hun ikke har vanskeligt med italiensk og fransk. Det er stadig meget tvivlsomt, om hun vil synge.   

Det næste internationale orkestergæstespil er på vej i Aalborg. Mandag den 12. juni kommer London Symphony Orchestra under ledelse af Michael Tilson Thomas, der mest har virket i USA som mangeårig chef for San Francisco Symphony og Opera. Det bliver ekstra spændende, for det symfoniske højdepunkt bliver Carl Nielsens femte symfoni. Solist er en så fremragende pianist som kineseren Yuja Wang i Brahms store anden klaverkoncert. Billetsalget er startet.

Aalborg Symfoniorkester har netop opført Mahlers sjette symfoni. Fremover kommer bl.a. et spændende genhør med den vævre franske dirigent Ariane Matiakh 6. april med bl.a. Mendelssohns i år aktuelle ”Reformationssymfoni”. Der er også genhør med den østrigske mester Hans Graf i to gange Beethoven og én gang Stravinskij den 21. april. Sæsonen slutter den 11. maj, da æresdirigent Matthias Aeschbacher opfører musik af Frank Martin og Tjaikovskijs femte symfoni.

Hesteballet til Mozarts Requiem

Dirigenten Marc Minkovsky afvikler i øjeblikket sin femte og sidste sæson som chef for den årlige Mozart-Woche i Salzburg, som altid finder sted omkring Mozarts fødselsdag den 27. januar. Han blev født i 1756 netop i Salzburg. Den 27. januar er også Verdis dødsdag, men det beskæftiger man sig ikke rigtigt med i Salzburg. Noget specielt skulle ske, og Mozart til hesteballet har også vakt opmærksomhed, både begejstring og kritik, mest det første, mens det sidste er begrundet i, at Mozarts musik er alvor.  

Minkowsky har inviteret Les Musiciens de Louvre, som spiller på historiske instrumenter, og den anerkendte franske hesteballet fra Versailles til at opføre Mozarts Requiem i Salzburgs Felsenreitschule i Salzburg sammen med Salzburger Bachchor og fire internationale solister. I den legendariske franske Bartusas hestekoreografi. De otte ædle dyr dansede endda en galop til dødsmessen. Wiener Zeitungs musikanmelser er imponeret, for intet i hestekoreografien var imod Mozarts musik. Ekstra opførtes Mozarts kortere ”Ave verum”. Dirigenten Minkovsky forlod her dirigentpodiet og gik ud til de dansende heste, og de otte beridersker sang endda Mozarts vidunderlige musik, skriver Wiener Zeitung. Orkestret og koret var til Mozarts Requiem placeret på arkaderne i klippevæggen, der danner scenens baggrund i den overdækkede klipperideskole, som også benyttes til operaer og koncerter under i de legendariske sommerfestspil.   

Wiens gyldne operabal

Programmet for verdens mest berømte og mest fornemme bal er kommet. Det vækker minder i en gammel wienergæst. Wiener Opernball er noget særligt. I år finder det sted torsdag den 23.februar, men lad det være sagt straks: Der er for længst udsolgt, selvom de billigste adgangskort uden mad og drikke koster 190 euro, altså godt 1400 kr. Prisen varierer alt efter hvor ens reserverede stol er. 5.500 mennesker vil feste i operaen den aften. Man behøver ikke at tænke på, hvor god en forretning det er for operaen, for sådan en aften betales der også mange penge ind til velgørende forhold.

Det bliver noget af et eventyr at vandre rundt i Wiens Statsopera. Den store prægtige operabygning med dens ufatteligt mange rum, prøvesale, publikumsfoyerer etc. er omdannet til dansesale og små restauranter med mange slags musik fra Richard Österreichers Big Band i den store sal over en hel jazzclub indrettet i galleriet til et fortryllende Wiener Dame Orchester i hvidt tyl og mange andre dansemusik- delikatesser.

Højdepunkterne finder naturligvis sted i en sal, som ikke eksisterer, når der spilles opera.  Tilskuerrummet, orkestergraven og den dybe scene er nivelleret til én 115 meter lang sal. Her danser 144 debutanter fra Wiens bedste danseskoler. Senere på aftenen giver Wieneroperaens orkester, næsten identisk med Wiener Phiharmoniker, en lille koncert med klassisk og wienermusik. Årets sangsolist er tenoren Jonas Kaufmann, som synger en arie fra Bizets ”Carmen” og Lehars "Dein ist mein Herz". Det specielt spændende er, at han netop med succes i Paris er vendt tilbage til scenen efter fire måneders sygdomsbetinget orlov. Her på den store scene danses ved midnatstide Strauss-kvadriller, en wienerskik fra Strauss’ernes tid.

Den usædvanlige opbygning står til næste aften, for da skal først 7000 børn fra hele Østrig overvære ”Carmen”, men dog ikke med Kaufmann.

Til selve ballet er der 5.500 gæster. Alle damer får en gave (eine Damenspende), i år en brosche, som Karl Lagerfeld har kreeret. Han er også manden bag den tiara, som alle debutant-pigerne bærer rundt om panden. Mens arrangørerne herhjemme finder ordet galla frem, når de har billetter at sælge, som er ekstra dyre, men publikum er nødvendigvis ikke finere af den grund. I Wien stilles der krav til galla-påklædningen, til herrerne på wienerballet naturligvis kjole og hvidt og gerne med hvide handsker. Og damernes lange kjoler skal nå jorden. Ellers kan man blive afvist ved indgangen.

Store forretningsfolk lejer logerne til deres bedste kunder fra 10.000 euro til 20.500 euro. Nogle af Wiens bedste restauranter står for den gode mad. Jeg har med glæde noteret, at en af mine absolutte yndlingsrestauranter Schwarzes Kameel er tilbage i år. Operaen bliver totalt røgfri, men i arkaderne på hver side af Staatsoper bliver der servering til rygepladser. Og så sluttes der af til klokken fem morgen med ”Frühstück Biskotterl und a Schkoloda”. Jo, det er direkte efter Richard Strauss’ ”Rosenkavaleren”. Man vil blive mindet om mange andre operaer rundt om i huset.

Wiens Opernball er en begivenhed. Der er mange andre baller. I Wien er det ret almindeligt, at man har krav på en fridag på sin arbejdsplads efter ét stort bal i sæsonen. Østrigsk tv transmitterer tre timer live fra ballet på ORF 2. Men man må også vide, at i Østrig giver en operapremiere også stof til indslag i nyhedsudsendelserne i radio og på tv. Det ville være herligt, om det skete herhjemme bare en gang imellem..  

Billede: Næste tenor i Aalborg er Roberto Alagna. Han skal i 2018 synge Lohengrin i Bayreuth.