Århus Sinfonietta inviterede på to gratis koncerter i byens Symfonisk Sal på sin 25 års fødselsdag. Det lille kammerorkester havde dengang udviklet sig naturligt ud af det frodige liv med ny musik på Det jyske Musikkonservatorium med Tage Nielsen som chef og Per Nørgård som den betydelige underviser i komposition.

I en lille festtale fortalte ensemblets kunstneriske leder i 15 år og til og med fødselsdagen, pianisten Erik Kaltoft, hvordan det gik til, at Aarhus blev centrum for ny dansk musik. Konservatoriet i København mente ikke, at en af Nørgårds bedst begavede elever var tilstrækkelig kapabel i disciplinen koralharmonisering til at være på konservatoriet, og i vrede tog Nørgård alle sine studerende med til Aarhus, hvor Tage Nielsen hilste dem velkommen. De tog morgentoget klokken 6 og det sene aftentog hjem efter en hård dags arbejde. Flere af dem fik en nærmere tilknytning til Aarhus. Karl Aage Rasmussen kom senere til og dannede Numus-festivalen og det første mindre orkester for ny musik herhjemme, Elsinore Players, det direkte forlæg for Århus Sinfonietta.  

Der er flere musikere i sinfoniettaen, som var med fra begyndelsen. Det er et positiv. Kaltoft kaldte den et fritidsorkester. Man kan vel også kalde det et kærlighedsorkester. Og så fik vi musik af dets to første kunstneriske ledere, taget i kronologisk rækkefølge Hans Abrahamsen og Niels Marthinsen. Den sidstes ”Syndfloden over Norderney” fra 2008, som er inspireret af Karen Blixens novelle af samme navn fra ”Syv fantastiske fortællinger”, fortæller om en næsten bibelsk oversvømmelse i Holsten i 1835. Hvor klang musikken godt i Symfonisk Sals klare akustik, Med slagtøjet i midten sad to gange blæsere over for hinanden, de højere for sig, de lavere for sig, alle med hver sin fortælling i et spændende mod- og samspil, før de alle druknede i syndfloden.   

 Af Hans Abrahamsen fik vi både blæserkvintetten ”Walden” (1978), som er blevet stående, og ”Wald” (2009), en række variationer derover. Og så kom det morsomme, Abrahamsens raffinerede version for kun 18 musikere af Carl Nielsens sidste symfoni, som han kaldte ”semplice”, altså enkelt. Hvis tillægsnavnet for Nielsen gik på enkeltheden og letheden i instrumenteringen, så blev den yderligere forfinet her. Man genhørte let originalen, og alligevel var den ny og raffineret i dens groteske indfald, som kan forstås forskelligt, men som altid siger noget. Det var både alvorligt og morsomt i dirigenten Søren K. Hansens præcist sikre tolkning og Århus Sinfoniettas overbevisende gengivelse.

Thomas Søndergaard og Mahler Chamber Orchestra præsenterede i forrige uge denne version for 18 musikere på Berlins Musikfest. Både versionen og udførelsen fik stor ros i den berlinske presse: "Ein Däne wird entdeckt".

Festdagen i Aarhus bød på endnu en aftenkoncert med Århus Sinfonietta i en uropførelse af huskomponisten Li-Ying Wu, og danske førsteopførelser af Peter Maxwell Davies og Kaija Saariaho.

Når jeg slutter med Erik Kaltofts sidste ord i velkomsten, er den sidste sætning også den rette overgang til artiklens anden historie: ”Der er grund til at takke for en ubrudt økonomisk støtte gennem alle 25 år fra statslige såvel som kommunale bevilgende myndigheder. Uden deres opbakning ville ensemblet ikke kunne eksistere”.

Esbjerg Ensemble i overhængende fare

Vi springer fra musikfesten i Aarhus til dystre udsigter for det klassiske musikliv i Esbjerg. Det er tilfældigt, at de to ting er aktuelle samtidig. Sammenstillingen giver ikke udtryk for en modsætning mellem de to byer. Også Aarhus’ symfoniorkester har jo problemer med sit byråd, mens Esbjerg har haft et spændende klassisk musikliv og dermed en kulturposition, som mange ude omkring i landet har set beundrende på. Det bliver måske en saga blot fra udgangen af 1917.Det bliver ensemblet 50 år. Sikke en fødselsdag! 

Den 5. oktober mødes byrådet i Esbjerg for anden gang for at tage stilling til et sparekatalog, som inkluderer, at al støtte til det klassiske Esbjerg Ensemble standses. Den endelige beslutning foreligger altså ikke, og det er aldrig eller kun sjældent, at de mest seriøse og i virkeligheden mest betydende kulturensembler får sine tilhængere til at råbe så højt, at politikerne tænker på valgstemmer. Og meget tyder på, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at få politikerne til at forstå, hvilken betydning et seriøst kulturliv har også i nærsamfundet. Vær derfor opmærksom på, hvad der sker.

Lad mig straks understrege, at jeg ikke kender lokalpolitikerne i Esbjerg. Måske er de klogere  end kollegerne mange andre steder i landet. Et sparekatalog rummer jo normalt alt, hvad også kun mindretal kan ønske sig.  

Men lad os slå fast: Hvis Esbjerg standser betalingen til sit ensemble, bortfalder også det tilsvarende tilskud fra staten. Så vil Esbjerg Ensemble ikke være til at redde. Og dermed mange andre initiativer i Esbjerg-området. Nedlæggelsen af ensemblet vil også skabe tvivl om Den Ny Operas eksistens og have indflydelse på Syddansk Musikkonservatorium allerede formindskede afdeling i Esbjerg. Ensemblet er flere gange om året den kvalitative grundvold i et orkestersamarbejde med operaen og konservatoriet. En frasortering af den kvalitative top har altid givet problemer i de lag nedenunder, som vil eksistere langt dårligere uden en inspirerende og iøjnefaldende top. Så det bliver alvorligt langt ned i byens kulturliv, hvis Esbjerg Ensemble tvinges til at slukke.  

En plan uden et ord om kultur

Esbjerg Kommune har en fin plan, en strategi 2020, kaldet Energi Metropol, som indeholder 8 satsningsområder. Kulturen nævnes end ikke, men i virkeligheden indgår Esbjerg Ensemble nærmest automatisk i forbindelser med flere af satsningsområderne. I Energi Metropol tales om byens storbykvaliteter og levende lokalsamfund. Her nævnes uddannelse og attraktive jobs. Og internationalisering.

Men netop Esbjerg Ensemble har jo storbykvalitet. Vestjysk Kammerensemble blev dannet i 1967 og har lige siden, fra 1984 endda som Esbjerg Ensemble for at skabe større pr for byen, skabt sig en anerkendelse som en væsentlig international kulturfaktor. Det tæller i en udenlandsk sammenhæng, hvor kultur gennemgående er af større betydning, også som pr-faktor i handelslivet, end det er tilfældet herhjemme.  Netop det trækker nye kapaciteter til attraktive jobs. Så det er alvorligt for Esbjerg bys omdømme og attraktion, hvis Esbjerg Ensemble tvinges til at slukke.   

Opbygningen af ensemblet og dets alsidige arbejdsindsats har haft stor betydning for udbygningen af musiklivet flere andre steder i Danmark. Tanken om, at man vil slette foregangsensemblet for så meget positivt, er for os ikke Esbjerg-borgere uforståeligt-

.Vil Esbjerg være udkantsdanmark?

Der tales meget om udkantsdanmark i øjeblikket, om ordet så er rimeligt eller ej. Man taler om, at der skal mere kultur til provinsen og ikke mindst til provinsen længst fra København. Selvfølgelig skal der det. Nu vil man i Esbjerg derimod slagte en kulturinstitution, som ude i landet har skabt beundring og givet byen glans af at være kulturby. Om det er til at begribe.

Byen tjener ikke nær så meget, som den måske tror. I anseelse og i livskvalitet taber den i hvert fald endnu mere ved at lukke Esbjerg Ensemble og mere omkring det.

Men i Esbjerg er der foreløbig kun tale om et sparekatalog. Hvem siger, at politikerne vil skære en væsentlig del af byens livskvalitet væk? Men der er også andre byer herhjemme, både større og mindre, hvor kulturlivet også har en langt større betydning, end det umiddelbart kan måles i optællingen af solgte billetter og stemmekryds på valgdage.

SIDSTE: Få dage efter jcklassisks artikel om Esbjerg Ensembles fare for at blive opløst fra udgangen af 2017 meddeler byrådet i Esbjerg, at ensemblet ikke lukker, selv om det står på det sparekatalog, som skal behandles endeligt den 5. oktober. Byrådsmedlemmerne har et stykke tid forhandlet budgetter, og de er blevet enige om at bevare ensemblet. Der vil dog blive skåret 10 % i budgettet, fortæller DR.

Foto: Pianisten Erik Kaltoft er på Århus Sinfoniettas fødselsdag gået af som kunstnerisk chef for Århus Sinfonietta. Den nye chef er Bjarne Fessel. Foto: R. Wenzell, rkwonline.com